Min kurv
0 varer

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke må sælges til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er 18 år eller ældre.

Vinbloggen

JOB: Lagerchef

Er du systematisk ordensmenneske?

På vores lager vil du lede et team af medarbejdere, som alle bidrager til den daglige drift, bl.a. med at plukke og pakke ordrer, sætte varer på plads, og de sætter alle en stor kunst i at give kunderne den bedste oplevelse, når pakkerne sendes fra lageret.

Lige nu står vi overfor en spændende vækstrejse, da vi har ramt noget helt rigtigt i markedet. Det er derfor dit job at bringe lageret til next level med stærke kompetencer inden for ledelse, driftsafvikling og systemer.

Det bliver dit ansvar, at:

  • driften af lageret kører sublimt
  • varelokationerne og lagerprocesserne løbende optimeres.
  • arbejdsgange og faste rutiner er så effektive som muligt.
  • dagens ordrer afvikles rettidigt og korrekt.
  • lageret fremstår som en sikker og ordentlig arbejdsplads
  • de rette kompetencer er til stede – løbende rekruttering af medarbejdere.
  • bestilling af varer samt opfyldning
  • koordinere lagerarbejdere

Lageret kører mandag - fredag, samt søndag og det er afgørende for din succes, at du er til stede og synlig – også på ”skæve” tidspunkter.

Din ledelseerfaring, skal igangsættes fra første dag

Vi forestiller os, at din baggrund er fra en lignende ledende stilling hos en webshop eller retail-branchen, hvorfra du kan dit kram i forhold afvikling af lagerdrift. Du har derudover en relevant uddannelse indenfor lager/logistik, og IT-systemer er en naturlig del af din arbejdsgang.

Som lagerchef lander du i en central rolle, hvor du med dine koordinerende evner sikrer, at alle ordrer pakkes og forsendes hver dag, uanset udsving i mængder. Det gør du, fordi du er lige så ambitiøs på egne såvel som virksomhedens vegne og sætter en stolthed i et lager, der er i orden, og hvor medarbejdere har de bedste betingelser at arbejde ud fra.

Der skal noget til at slå dig ud af kurs. Med din robusthed og gode samarbejdsevner forstår du at aktivere dine medarbejdere og holde momentum og det gode humør oppe – også når der er tryk på. Hvorimod du sørger for optimering når tempoet er nede.

VI har travlt, og humøret er i top!

Du bliver en del af en ung kultur præget af hjælpsomhed og teamspirit. Ingen er for fine til at give en hånd med, også selvom hverdagen er travl. Dine idéer og initiativer bliver en vigtig del af virksomhedens udvikling, og du får en bred kontaktflade såvel internt som ekstern overfor leverandører, samarbejdspartnere og vores kurér netværk!

 Ansøgning og CV sendes til thp@densidsteflaske.dk att: Tobias Hinchely Pedersen, mrk.: Lagerchef.  Der afholdes samtaler løbende. Tiltrædelse vil være hurtigst muligt når den rigtige kandidat er fundet.

Sidst men ikke mindst, skal man være klar til at sidde i en lille virksomhed hvor det går rigtig stærkt og vi først går hjem, når arbejdet er klaret. Vi løfter i flok - og mangler der bare én enkelt, gynger skibet! :-) 

Løn er efter kvalifikationer

Kommentarer
0 kommentarer
Få rabat på din første ordre
Automatisk deltagelse i konkurrencer
Notifikation om dagens vin
×
Welcome Newcomer