Min kurv
0 varer

Vinbloggen

Portvin | Alt, hvad du bør vide

Vil du gerne blive klogere på portvin? Læs vores guide til, hvordan du vælger den bedste portvin lige her.

Hurtig portvinsguide: Sådan vælger du den bedste portvin 

Portvin (engelsk: port/portwine) er en genre inden for vin, som rigtig mange umiddelbart ville forbinde med den ældre generation. Det er noget, man serverer til efter kaffen eller desserten til de traditionelle middagsselskaber, eller som man skåler i et par gange om året ved særlige lejligheder – eksempelvis nytår.

Dette billede er ikke som sådan forkert. Men faktum er, at portvin i dag er blevet en ekstrem populær vintype, der drikkes af både unge og ældre med stor fornøjelse og interesse. Faktisk dyrkes portvin ligefrem på hobbyplan blandt mange, der opretter diverse portvins-loger, hvor venner og bekendte mødes og smager på god portvin sammen.

Men hvad er portvin egentlig? Hvordan laver man portvin? Hvilke portvinstyper findes der? Hvad er en portvins holdbarhed? Og hvordan finder du den bedste portvin? Dette er typiske spørgsmål, der melder sig, når man for første gang stifter bekendtskab med portvinens univers.

Men bare rolig – i dette blogindlæg giver jeg dig en lynhurtig ”portvin for begyndere”-guide, der forhåbentlig kan klæde dig optimalt på til at finde verdens bedste portvin for netop dig.

God fornøjelse – og god portvin!

Hvad er portvin? Historie og oprindelse 

Vi starter denne lille portvins-guide ud med de helt grundlæggende spørgsmål: 

Hvad er portvin – og hvad er portvin lavet af?

Portvin er kort fortalt en særlig type vin, der er lavet på portugisiske druer, og som er karakteriseret ved en højere alkoholprocent og koncentration af restsukker end traditionelle vine generelt set. Portvinens historie går langt tilbage i tiden. Ja, faktisk kan portvinens oprindelse dateres helt tilbage år 1095, hvor en Greve Henry af Bourgogne præsenterede Portugal for den franske Pinot Noir-vin, som menes at være den oprindelige forgænger til de portvine, vi drikker i dag.

Et nært venskab og fiskersamarbejde mellem Portugal og England fra midten af 1350’erne banede vejen for, at englænderne for alvor begyndte at færdes på portugisisk grund – særligt den såkaldte ”Duoro-region”. Og netop den verdenskendte ”Duoro-dal” er stadig den dag i dag højborgen for produktion af portvin.

Siden da er portvinens fremstilling og kvalitet blevet forfinet mere og mere til i dag at udgøre en hel videnskab i sig selv. Men lad mig lige knytte et par ekstra ord til, hvordan fremstilling af portvin egentlig forløber.

Fremstilling af portvin – et spørgsmål om ”gærstop”

Når man først har fået smag for portvin, får mange lyst til at producere det derhjemme – altså god, hjemmelavet portvin. Men hvordan laver man portvin?

Jo, fremstilling af portvin er faktisk ikke så kompliceret, som man måske skulle tro. Som udgangspunkt foregår størstedelen af processen fuldstændig, som når man laver vin. Forskellen er dog, at man på et tidspunkt under druemostens gæringsproces vælger at stoppe selve gæringen ved at tilsætte druesprit – cirka ved en alkoholprocent på 6-7 procent. Dette ”gærstop” betyder, at mosten bevarer en vis mængde restsukker, hvilket gør vinen sødere. Til sidst lagres vinen på store fade cirka mellem 2-3 år afhængig af, hvilken type portvin man vil have ud af processen.

Der er stor forskel på, hvor sød denne type hedvin vil være, og det kan man selv justere ved at stoppe gæringen tidligere eller senere i processen. Jo tidligere et gærstop, desto sødere vin – og omvendt. Det skyldes kort fortalt, at når man reducerer tidsrummet for, hvor længe gæren har til at ”spise” sukkeret, vil vinen også fremstå sødere. På samme måde er der selvfølgelig også forskel på en portvins procent alkoholmæssigt, der typisk ender på i omegnen af de 20 procent. 

Det er selvfølgelig en individuel smagssag, hvor stærk og sød man gerne vil have sin portvin. Og apropos smage – lad os kigge nærmere på de forskellige smagsoplevelser, som portvinen tilbyder.

Rød, hvid og rose portvin – forskellige smagsoplevelser

Langt de fleste forbinder portvin med den klassiske udgave: Rød portvin. Det er der såmænd heller ikke noget at sige til, da det klart er den meste udbredte og populære genre inden for de forskellige typer portvin. Rød portvin klassificeres typisk ud fra to overordnede portvinstyper: henholdsvis Ruby portvin og Tawny portvin. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.

Men faktisk findes der også hvid portvin og sågar rosé-portvin (også kaldet pink portvin). Her er forskellen ikke overraskende, at den røde portvin bliver produceret af blå druer, hvorimod en hvid portvin laves på grønne druer. Roséudgaven er en særlig ”mellemvariant”, der sammen med hvid portvin er blandt de nyere fortolkninger af den klassiske røde portvin, der siden starten af 00’erne har oplevet en vaskeægte renæssance. 

Grundlæggende produceres rosé-portvin fuldstændig ligesom andre rosévine, det vil sige med en kortere skalkontakt end ved rødvin, men gæret ved lavere temperatur og stadig med forstærkning af vinen med druesprit, som kendertegner fremstilling af portvin. Mange ynder i dag at blande rosé-portvin med eksempelvis danskvand, lemonade eller tonic, så man får en smuk og indbydende drink i pink portvinsklæder.

Hvordan med portvins holdbarhed – uåbnet eller åbnet?

Og nu til det store spørgsmål: Kan portvin blive for gammel? Og her rammer vi direkte ind i en rigtig varm kartoffel, når man taler om portvin og holdbarhed. Vandene er ekstremt delte med hensyn til dette spørgsmål. I den ene lejr står dem, der mener, at portvin bør drikkes inden for relativt kort tid grundet oxideringsprocessen, og på den anden side står dem, der mener, at en portvin sagtens kan holde sig over længere tid, uden at den mister smag eller får dårlig bismag.

Overordnet set bør man i relation til portvines holdbarhed skelne mellem to scenarier:

  1. En portvins holdbarhed åbnet
  2. En portvins holdbarhed uåbnet.

Ligesom det gælder med almindelige vine, spiller graden af oxidering (iltning) ind på, hvordan og hvor hurtigt en portvin udvikler sig aroma- og smagsmæssigt. Og derfor er den afgørende faktor for portvinens holdbarhed, hvor længe en portvin er åben.

Der findes ikke en gylden tommelfingerregel for portvins holdbarhed. Det afhænger ultimativt af den enkelte portvinstype samt ikke mindst dine personlige smagspræferencer. Mange synes, at det er super spændende at følge den smagsmæssige udvikling og bundfaldet med tiden, men generelt set bør en god portvin ikke stå for længe, da de fleste portvine er ganske drikkeklare, når de er produceret. Med andre ord: En portvins holdbarhed efter åbning er relativt begrænset.

Holdbarheden afhænger selvfølgelig også af portvinens opbevaring, da kølig opbevaring af portvinen typisk vil forlænge dens levetid. Her gælder overordnet set de samme regler som ved anbefalelsesværdig opbevaring af almindelige vine, som du kan læse mere om i mit andet blogindlæg her.

Men lad os komme til sagens kerne: Hvordan vælger du den bedste portvin? For at kunne besvare dette spørgsmål, må vi nødvendigvis have styr på, hvilke portvinstyper der findes.

5 vigtige portvinstyper

Som du nok allerede fornemmer, er portvin ikke bare portvin. Typer og klassifikationer dukker op på stribe, når du søger på portvin via Google, og det kan være helt uoverskueligt at finde hoved og hale i for dig, der ikke er særlig velbevandret på feltet.

Heldigvis har jeg gjort det nemt for dig. Jeg har taget et udpluk af de absolut vigtigste portvinstyper på markedet og oplistede fem kategorier, som du bør kende til (og prøve). Nedenfor kan du få et hurtigt overblik over, hvad der karakteriserer de forskellige portvinstyper – og så er der ellers ikke andet for end at smage dig frem efter den bedste portvin for dig.

#1 Ruby-portvin

Den første kategori er den førnævnte Ruby-portvin (engelsk: Ruby port). Ruby-portvin er karakteriseret ved at have den korteste fadlagring blandt de eksisterende portvinstyper (maksimalt 2 års tid), og den bliver derfor ofte refereret til som en yderst drikkeklar og ”ung” portvin. Ruby bliver filtreret, inden den hældes på flaske, og vil typisk smagsmæssigt bære præg af modne bær og frugter, der giver en frisk sødme, samt sarte tanniner.

Hvis du går efter en relativt billig portvin, vil Ruby typisk være dit ”go-to”-valg.

#2 Vintage portvin

Den anden kategori er Vintage portvin (engelsk: Vintage port). Det, der karakteriserer Vintage portvin er årgange – det vil sige hvilke portvinsårgange, der specifikt er tale om. Det er også derfor, at denne type portvin mange gange bliver opfattet som ”gammel” portvin. Vintage portvin produceres af nøje udvalgte kvalitetsdruer og udelukkende i de bedste høstår, hvilket også er årsagen til, at disse årgangsportvine typisk klassificeres som de kvalitativt bedste på markedet. Her vil du som regel møde en fyldig, sødmefuld smagsoplevelse, der varierer mellem mange typer af frugtnoter og krydderier – eksempelvis solbær, mørke kirsebær, figner, chokolade, kaffe osv.

Vintage portvin lagres generelt set på fade i 2-3 års tid, hvorefter de helst skal modne langsomt over en længere periode for at udvikle sig korrekt, og så de opnår deres fulde smagspotentiale – ofte op til 15-30 år efter høståret. I modsætningen til Ruby-portvin er der her tale om ufiltreret portvin, hvilket betyder, at der også dannes et kraftigere lag af bundfald. Dette kan dog udbedres ved at foretage en dekantering af portvinen.

Så gå efter Vintage portvin, hvis du gerne vil sikre ekstra kvalitet og har tålmodighed til at gemme de lækre sager.

#3 LBV – Late Bottled Vintage portvin

Den tredje type portvin på listen er ”LBV”, hvilket er en forkortelse for Late Bottled Vintage portvin (dansk: sent flasket portvin). LBV er lavet i samme stil som Ruby-portvin, men er en portvin fra én specifik årgang. Det er denne særlige årgang og producent, der karakteriserer portvinens unikke smag og krop. I folkemunde kaldes LBV for ”lillebroren til Vintage portvin”, men den adskiller sig herfra ved blandt andet at ligge på fad i 4-6 år, før den aftappes – heraf navnet ”late bottled”. Det gør også, at LBV vil være mere søde, intense og komplekse i deres udtryk end den yngre Ruby-portvin.

På smagspaletten vil du typisk møde dybe og sødmefulde bæroplevelser samt en god portion tørret frugt – blandt andet rosiner, svesker og i visse tilfælde nødder. Alt sammen afstemt af en større koncentration af tanniner.

Så hvis du er på jagt efter en særligt god årgang af portvin, bør du gå efter en LBV.

#4 Tawny-portvin

Nummer fire på listen er Tawny-portvin (engelsk: Tawny port). Her har vi at gøre med en portvinstype, der typisk består af flere årgange blandet sammen. Tawny-portvin lagres længere tid (mindst tre år) på mindre egetræsfade, hvilket betyder, at vinen hurtigere oxiderer og dermed mister noget af sit farvepigment undervejs. Derfor er Tawny-portvin også mere gyldenbrun i sine farvenuancer i forhold til den mørkerøde farve hos Vintage og Ruby-portvin.

Denne type portvin er super drikkeklar lige efter tapningen og tilbyder en smag, der er mindre sød i udtrykket, men dog ofte rig på karamelliserede noter af fx nødder, chokolade, kaffe, karamel og vanilje kombineret med tørrede frugter såsom figner, appelsiner og lignende. Tawny-portvin er blandt de portvine med holdbarhed på op til fire uger efter åbning ved opbevaring i køleskab.

Så hvis du er til en mindre sød og lettere krydret portvin, er Tawny-portvin det rette valg for dig.

#5 Colheita-portvin

Vi runder denne lille rundtur i portvinstyper af med den såkaldte Colheita-portvin (engelsk: Colheita port). Her er der tale om en årgangsportvin, der er lagret på egefade siden dens høstår, og som læner sig meget nært op ad Tawny-portvinen. Den største forskel mellem de to portvinstyper er, at Colheita ikke består af flere sammenblandede årgange, men derimod kun fra den årgang, der er angivet uden på flaskens etikette. Generelt set vil en Colheita-portvin have bedst af at lagre i mange år (minimum syv år), da den skal bruge god tid for at udvikle sit fulde potentiale.

Smagsmæssigt vil du typisk møde tydelige noter af tørret frugt og nødder, og Colheita-portvin bliver sammen med Vintage portvin anset for at være blandt toppen af poppen på for markedet portvin.

Så hvis du gerne vil have en ekstra fadlagret kvalitetsportvin, hvor du kender til den specifikke årgang, er Celheita-portvin det rette valg for dig.

Find den rette portvins-serveringstemperatur

Men oplevelsen af en god portvin handler ikke kun om portvinstypen. Det handler selvsagt også om, ved hvilken temperatur portvinen serveres.  

Jeg kunne skrive sider op og om den ideelle serveringstemperatur for portvin, men for nu vil jeg bare give dig en god tommelfingerregel:

  • Din portvinstemperatur bør ligge på cirka 16 grader.

Dette er et godt udgangspunkt, men du bør altid tjekke op på, hvilken portvinsserveringstemperatur, der er passende for den enkelte portvinstype, da dette kan svinge et par grader fra portvin til portvin. Du vil kunne temperere din portvin i køleskabet ved 30-45 minutter, og portvinens holdbarhed efter åbning vil kunne forlænges ved opbevaring i køleskabet.

Mad og dessert til portvin – til den søde tand

Portvin kan sagtens nydes som enkeltstående glas. Men de fleste vælger nok at servere portvin til mad – typisk det søde køkken. Dessert til portvin (og omvendt) er meget populært, og det er der såmænd heller ikke noget at sige til, da sødmen fra portvinen komplementerer desserter perfekt. Det er eksempelvis oplagt at servere portvin til ris al la mande juleaften eller til kransekagen nytårsaften.

Men den søde vin er nu ikke kun forbeholdt dessertkøkkenet. Portvin og ost er en super god parring, ligesom at portvin til kød bestemt ikke er en dum kombination – fx en god peberbøf. Måske endda krydret med en god portvinssauce.

Nå, men før dine tænder løber helt i vand, vil jeg lige nå at sige tak, fordi du læste med. Jeg håber meget, at du er blevet klogere på portvinens univers, og at du er blevet bedre klædt på til at vælge den bedste portvin for dig.

Held og lykke med jagten!

Kommentarer
4 kommentarer
  • Lotte

    Hej
    Tak for den fine guide! Jeg er blevet nysgerrig, fordi jeg smagte en hjemmelavet, lavet på valnødder??
    Bryggeren selv, bor i Frankrig, så det var ikke muligt at få svar på hvordan det så foregår. Har du nogen ide om det? Den smagte eminent.. Mørk gyldenbrune nuancer og tydelig smag af valnød.
    Vh Lotte


  • Arne Bak-Sørensen

    Til Dorthe,
    hvis du gerne vil blive klogere, kan jeg anbefale www.drikportvin.dk. Her vil du møde en specialist, der også arrangerer smagninger o.lign. Hvis du er i københavnsområdet kan jeg specielt anbefale “Drikportvinsbar”-smagningerne, hvor man kan smage mange forskellige portvine – og sammenligne.
    (Det skal lige nævnes, at jeg på ingen måde er involveret i firmaet, men blot er kunde)


  • Jan Zangenberg Eriksen

    Hej jeg har en niece som jeg gerne vil dele en god flaske portvin med, hun hedder Zenia Zangenberg Mundeling, og er passioneret portvin elsker, venlig HILSEN ONKEL JAN


  • Dorthe

    Mange tak for denne artikel, jeg startet sidste år med at interessere mig for portvin og har manglet undervisning,, i hvad er portvin og hvorfor er der alligevel stor smags forskel på en portvin..kunne godt tænke mig at komme til noget smagsprøvning,har i det?
    Hilsen Dorthe

10% på første ordre
Automatisk deltagelse i konkurrencer
Notifikation om dagens vin
search image
×
Welcome Newcomer

Du er desværre ikke gammel nok til at handle vin.

Ved at indsende denne formular, accepterer du webstedets cookie og privatpolitik.

Du er desværre ikke gammel nok til at handle vin.

Ved at indsende denne formular, accepterer du webstedets cookie og privatpolitik.