Vinklub

🏖️ Husk at bestille inden tirsdag d. 11 maj grundet kommende helligdage!

Lær noget fra bloggen!

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke må sælges til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er 18 år eller ældre.

Vinbloggen

Top 10 mest populære druer i verdenen

Knap 300 millioner hektoliter vin produceres årligt til verdenens befolkning. Herinblandt finder du utroligt mange forskellige typer vin, hver lavet på sin måde og baseret på et hav af forskellige druer. Alle disse dyrket, lagret og solgt for at vi kan nyde dem til fulde. Har du en go-to vin? En vin du bare elsker at drikke sammen med din saftige steak eller med din røgede laks? Over hele verdenen nyder folk godt af vin og vi har her fundet de top 10 mest populære druer i verdenen. Måske har en af disse også fundet sin vej hjem til dig?

De fantastiske 10 druer

1. Cabernet Sauvignon: Med hele 288.781 hektarer, dækker den røde Cabernet Sauvignon over det største samlede landområde verdenen over. Druen er af Fransk oprindelse, populært dyrket i Bordeaux og i dag yderst verdenskendt. Den plantes hele verdenen over og trives fantastisk i mange forskellige jordtyper, hvilket også er en af grundene til at dens popularitet har bredt sig hele vejen fra Bordeaux til og med Kina og Lebanon. 

2. Merlot: Franskmændende kan virkelig det med deres druer, for her er endnu en drue af Fransk oprindelse, Merlot, som indtager en solid anden plads med hele 267.215 hektarer beplantet jord verdenen over. Merlot er en tidlig moden drue, som på flaske er dejlig rund i smagen og let drikkelig. Den bruges ofte i blends til at gøre tanninerne yderst behagelige i munden. 

3. Arién: Hvidvinsdruen Arién indtager en tredjeplads med 252.364 hektarer beplantet jord. Druen plantes kun i Spanien og er meget tolerent overfor varme og tørke. Den kræver ikke meget velligeholdelse og af den grund er den heller ikke af særlig høj kvalitet. 

4. Tempranillo: Endnu en rød drue. Tempranillo druen er Spaniens mest plantede druevariant og dækker over 232.364 hektarer verdenen over. Druen er meget tykskinnet og vine af denne variant besidder moderate tanniner og en dyb rød farve. Dens popularitet har spredt sig hele vejen over verdenshavene til Californien, Argentina og Australien, hvor den nu også dyrkes i stor stil. 

5. Chardonnay: Chardonnay er uden tvivl verdens mest kendte hvidvinsdrue og ligger som nr. 5 ud af verdenens mest plantede druesorter med sine 199.632 hektarer. Det er svært at beskrive druens smagsnoter og da den er relativt smagsneutral, er det meget op til vinavleren selv, at beslutte sig for, hvordan slutresultatet skal blive. 

6. Syrah: Syrah dækker over 184.834 hektarer på verdensplan. Endnu en Fransk drue, populært produceret i Rhône Valley. Syrah er en utrolig god blandingsdrue grundet dens dybe farve og tanniner. Den blendes ofte med Grenache, Carignan og Cinsaut. 

7. Garnacha: Også kendt som Grenache, er en rødvinsdrue populært dyrket i blandt andet Spanien, Frankrig, Australien og USA. På verdensplan dækker druen over 181.485 hektarer jord. En meget robust druevariant, der kan modstå hård vind og høje temperaturer. Vine af denne variant har ofte alkoholprocenter på over 15%. 

8. Sauvignon Blanc: Det er vildt, hvor mange druer der kommer fra Frankrig. her har vi endnu en solid variant som dækker over 111.549 hektarer verden over. Druen dyrkes mest i USA og New Zealand, men har også fundet sin vej til Chile, Italien og Sydafrika. Sauvignon betyder "vild" og bliver identificeret som forældredruen til Cabernet Sauvignon. 

9. Trebbiano Toscano: En hvidvinsgruppe med et samlet areal på 110.786 hektarer på verdensplan. Druerne drykes meget populært i Italien, der dækker over hele 97% af den samlede produktion. Druerne modnes sent og har nemt ved at tilpasse sig forskellige terriors. 

10. Pinot Noir: Sidst, men ikke mindst, har vi Pinot Noir, der indtager en stærk 10. plads. Druen dækker over 98.744 hektarer på verdensplan og dyrkes meget populært i Frankrig og USA. Pinot noir indeholder smagsnoter af røde bær og kirsebær. 

Hvad anbefaler vi dig?

At finde den helt perfekte vin kan være utroligt svært. I vinverdenen finder man et hav af forskellige skrevne og uskrevne regler, som kan være svære at finde rundt i. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, så du kan finde din yndlingsvin og spare en masse penge. 

Her hos Den Sidste Flaske har vi eksemplarer af alle de ovenstående druer, men for at gøre det let for dig lister vi her nogle af vores bestsellere: 

Først og fremmest skal du have en anbefaling på en Cabernet Sauvignon. Her hos os er denne https://densidsteflaske.dk/products/maubrac-guerin-chateau-palene-bordeaux-2019 Maubrac Guerin Chateau Palene fra Bordeaux 2019 vores bestseller. Det er en yderst smagfuld tør rødvin med noter af fantastiske blåbær, brombær,  krydderurter og meget mere til. Et klasse stykke vin, som du bestemt ikke bliver ked af at drikke (måske glædestårer). 

Og så til en anbefaling på en Chardonnay. For hvem kan ikke lide denne fantastiske drue? Hos os er denne https://densidsteflaske.dk/products/peter-bott-chardonnay-trocken Peter Bott Chardonnay trocken fra Rheinhessen i Tyskland vores bestseller. En virkelig lækker tør hvidvin med fyldige aromaer af eg, melon, pære og æble. Den passer fortræffeligt med en god omgang tigerrejer. 

Som det sidste får du en anbefaling på en solid Pinot Noir. Rødvinen Peter Bott Pinot Noir https://densidsteflaske.dk/products/peter-bott-pinot-noir er vores yderst spændende bestseller med smagsnoter af hindbær, røde kirsebær og tyggegummi. Ja du læste rigtigt, tyggegummi. Dette pragteksemplar af en rødvin kommer også fra Rheinhessen i Tyskland. Dejlig rund og blød og må endelig gerne smides på køl inden servering. 

Kommentarer
0 kommentarer

Kan vi hjælpe dig med noget?

Så skriv til os på livechatten eller send os en email.

Start chat Send email
100% tilfredshedsgaranti
Hurtig levering
Danmarks bedste netpriser
Personlig kundeservice
Få rabat på din første ordre
Automatisk deltagelse i konkurrencer
Notifikation om dagens vin
×
Welcome Newcomer