Hvilket type vinglas har du EGENTLIG brug for?

Hvilket type vinglas har du EGENTLIG brug for?

Har du nogensinde shoppet efter vinglas? Hvis du har, så har du sikkert også lagt mærke til at nu, mere end nogensinde, kommer disse glas i alle former og størrelser. De mener allesammen at de er det “helt” rigtige glas til en specifik type vin. Der er store, bred-skålede glas til de aldrende rødvine, smallere elegante glas til hverdagsvin og høje tynde “fløjter” til champagner, glas til Riesling, Pinot Noir, Bordeaux… Listen den stopper faktisk aldrig helt…

Valgene kan være ekstremt overvældende og det er nok endda en underdrivelse af emnet - men betyder det virkelig noget hvilket glas du vælger i sidste ende? Og gør formen samt størrelsen af et glas virkelig så stor forskel for oplevelsen af vinen?

Der er nogle tankestrøg og forskellige indgangvinkler til emnet:

Den første ville hævde, at valg af det rigtige vinglas til hver bestemt vin faktisk øger oplevelsen, da hver vin har sine helt egne og unikke egenskaber, der kan forstærkes af glassets form og størrelse. 

En anden ville sige, at hele ceremonien I at bruge forskellige glas til forskellige vine, er en vigtig del af hele drikke oplevelsen. 

En tredje ville sige, at du kan drikke vin fra den mest fantasifulde spand du overhovedet kan forestille dig eller måske bare af en plastik kop … Det er jo trods-alt vinen der betyder noget og ikke beholderen der fragter det til din mund.

Virkeligheden ligger faktisk et sted i midten. Ideelt set bør vinglas have en forholdsvis lang stamme (som forhindrer dig i at få dine fedtede fingre op på glasskålen - som giver vinen muligheden for at opretholde en konsistent temperatur, der ikke bliver påvirket af din kropsvarme aka fedtede fingre) og i sidste ende en god størrelse af en glasskål, hvor du kan hvirvle din vin ordentligt. 

Champagne bør ideelt set serveres i høje glas (fløjter), da det mindre overfladeareal stopper boblerne i at forsvinde og sprede sig for hurtigt. Men foruden det… Er der så egentlig mere af betydning? Det vil jeg ikke mene.

Myten om glasset og dit valg.

Se det her er spændende! Interessant nok strækker mytologien om forskellige glasarter til forskellige vine tilbage - kun et par årtier faktisk. Tilbage i 70’erne prøvede Riedel (Det store glasfirma, som den dag i dag, er en førende producent af vinglas) at finde måder at forhøje deres salg på.

Den løsning de kom frem til var at udgive “sommelier-serien” - en lang række vinglas i forskellige størrelser og former, der hver især mente at være perfekt bygget til en bestemt stilart indenfor vino. Så, i sidste ende er det måske mere et marketing påfund, end det rent faktisk er givende indenfor vinindustrien. 

Riedel mente, at hvert glas i deres serie var omhyggeligt designet til at sikre, at vinen ramte den ideelle del af munden og dermed maksimerede smagsoplevelsen heraf. Det kræver dog ikke meget videnskabelig know-how for at kunne se igennem dette, og hurtigt erkende det som en omgang vrøvl, der stadig er nonsens den dag idag. Altså, din mund er rimelig ligeglad med hvilken DEL af munden der oplever vinen. Du kommer til at smage vinen på nøjagtig samme måde, uanset hvilken type glas du bruger til det. 

I sidste ende er det eneste der betyder noget, det vinglas du selv vælger at bruge.

Det er helt op til dig selv. Hvis du elsker elegance og det nærmest ceremonielle ved at bruge forskellige glas, så gør det. Hvis du elsker at drikke vin ud af tørretumbleren, så gør det. (Ikke anbefalet, godt nok) Det vigtigste er i hvert fald bare, at man ikke lade sig fortælle at det er forkert det man gør.