Australien

Alle filtre
Ryd alle
Bestsellere

Du har set 12 ud af 13 produkter

Hvis man skal tale om et vinland, der de seneste år har taget et vaskeægte tigerspring på den internationale vinscene, ja så må det uden tvivl være Australien. I modsætningen til de største vinlande, såsom Frankrig, Italien og Spanien, der igennem årtusinder har opbygget deres kvalitetsstempel på vinmarkedet, har Australien som vinproducerende land meget færre år på bagen.

Historie

Vinavlen startede tilbage i 1788 nord for Sydney, men tog først særlig fart fra 1960’erne, hvorefter det er gået meget stærkt for de australske vinbønder og -huse. Når man ser tilbage, er det en imponerende vinhistorie, som Australien har. Mange af vinregionerne kan dateres helt tilbage til midten af det 19. århundrede. Efterkommerne fra mange af de grundlæggende familier, dyrker stadig druer, den dag i dag. 

Australien er også kendt for at have nogle af de ældste produktive (ikke-podede) vinstokke i verden. Nogle af disse blev plantet helt tilbage i 1840'erne. Der er mange århundrede gamle grunde, der er beriget med disse produktive vinstokke. Et nævneværdigt og helt særligt hot spot i denne sammenhæng, er Barossa. 

I dag er Australien internationalt anerkendt for at være blandt de absolut mest eksperimenterende og innovative vinlande i verden. Med cirka 167.000 hektar vinmarker, syv zoneinddelte regioner og en bred vifte af druesorter er landet leveringsdygtigt med stribevis af spændende, nytænkende og anderledes vine såvel som klassiske druer – herunder særligt Shiraz, Cabernet Sauvignon og Chardonnay fra Frankrig.

Vinregioner, produktion og miljø

Blandt de mest velkendte vinregioner finder du Barossa Valley, Hunter Valley, Margaret River og Coonawarra. Men Australien byder også på en lang række andre og mindre kendte regioner, såsom Tasmanien, Yarra Valley og Mornington Peninsula, hvilket alt i alt summer op til over 60 vinregioner med betydelig variation i klima og højde. Dog bærer de australske vine generelt præg af et relativt varmt og solrigt dyrkningsmiljø, hvilket sikrer en vis stabilitet i vinenes udtryk. 

Forskellige dale og byer, er ofte forbundet med indvandring fra bestemte europæiske lande eller provinser. Dette er med til at tilføje mangfoldighed til de australske vine. 

Hvor de mere traditionsrige vinlande er begrænsede af lokal lovgivning, er der i Australien ingen regler for, hvilke druevarianter man anvender, og hvordan de krydses. Kombineret med vinmagernes ønske om at eksperimentere og prøve nye ting har dette skabt grobund for nye sorter, smage og stilarter, der knopskyder med hast.

Mange danskere vil typisk associere Australien med rødvin, men ikke desto mindre er 60 % af vine derfra hvidvin – primært druerne Chardonnay, Riesling og Sémillon i prioriteret rækkefølge.

Vine fra Australien hos Den Sidste Flaske

Hos Den Sidste Flaske sætter vi en ære i altid at have et godt og bredt sortiment. Vin fra Australien er selvfølgelig ingen undtagelse! Om du er til hvidvin eller rødvin, eller bare er klar på et vineventyr, der tager dig til Australien og tilbage igen, så har vi helt sikkert en Australsk vin, som passer til dig. 

Er du til Australsk hvidvin? Så vil jeg anbefale dig at læse nærmere om Chaffey Bros Wine Co. Tripel Punkt, Mount Pleasant Elizabeth Semillon og Hans Herzog Family Estate Arneis. Det er 3 australske hvidvine, der kan noget helt særligt på hver deres måde. 

Hvis du mere er til rødvin, er disse australske rødvine med garanti gode bud på dit næste vineventyr. Bursting Barrel Shiraz, Chaffey Bros Superbarossa og Hans Herzog Family Estate Secret of Marlborough kan, på hver deres måde, udvide din vinhorisont og med garanti også din nysgerrighed på australske vine.