Chateau de Canon Cider Chateau De Canon Demi-Sec Cider

Chateau De Canon Demi-Sec Cider

Chateau de Canon Cider Chateau De Canon Demi-Sec Cider

Udsolgt

"Lækker fransk økologisk naturcider fra Normandiet. Sød cider som passer perfekt til det bredere publikum! What's not to like?"

Julie og Tobias

Udsolgt

Anmeld denne vin

Om vinen

Her får du ciderens svar på Bonderøven. Er du til økologisk og naturgæret cider, så er Chateau de Canon lige sagen. Der er altså tale om en naturcider så det basker!

Denne cider er produceret i Normandiet hvor Chateau de Canon holder til. Her har de specialiseret sig i økologisk og naturgæret æblecider - noget de i den grad kan finde ud af!

Er du øl- eller vinentusiast? Så læs lige ekstra godt med her. Denne cider har nemlig en stor kompleksitet i smagen fra vildgæren, hvilket gør at interessen for denne cider er ret stor. Derudover gør restsødmen og dens mange bobler den til en populær cider som i stor stil appelerer til det bredere publikum.

Det første du ser er en dejlig gylden-farvet cider som er ufiltreret. Selve smagen er i det store billede til den søde side. Går du dybere ind i smagen oplever du en markant smag af stald, æble, røg og ikke mindst kraftfulde bobler efterfulgt af en sødlig, fyldig og kraftig æblesmag. Duft ENDELIG til cideren, den har nemlig en sjov duft af kostald, halm, og lidt let floral med et strejf af hø og røg. 

Denne cider bør serveres afkølet - ikke for varm men heller ikke iskold. Hvis den er for kold under serveringen så skjules smagen. Et sted mellem 4-6°C er ideelt for denne!

 

Madguide:

Denne cider fungerer som alle andre cidere, godt for sig selv. Da den er til den sødere side er det oplagt at bruge den som aperitif. Skal du i køkkenet så smæk en lækker svensk pølseret sammen - denne cider fungerer nemlig godt til mad med massere af kraft. 

Vin facts

Anmeldelser