Østrig

Alle filtre
Ryd alle
Bestsellere

Du har set 12 ud af 13 produkter

Østrig har som vinland længe ligget i skyggen af den tyske storebror. Ikke desto mindre repræsenterer landet i dag en stolt og internationalt anerkendt vinnation, der leverer fornemme vine af højeste kvalitet.

Historie

Vinhistorisk set åbner Østrig op for en lang og stolt tradition, der strækker sig langt tilbage. Faktisk har arkæologiske fund afsløret, at landet har haft vindruer i cirka 4.000 år, og vinmarkerne blomstrede heftigt under Romerriget.  Den første officielle vingård kan dateres til år 1208, mens 1300-tallet gjorde Wien til centrum for den primære vinhandel langs Donau-floden.

I mange århundrede var vinen ikke kun et nydelsesmiddel, men blev anvendt som et helbredende middel. Derfor var vinen også meget værdsat. 

I det 16. og 17. århundrede blev vinmarkerne og dermed også vindyrkningen, grundet et stor recession og politisk ustabilitet, indskrænket en hel del, hvilket blandt andet medførte landeflugt. 

Da Kejserinde Maria Theresia og Josef II kom til magten i det 18. århundrede, fik Østrig igen en økonomisk oprejsning, blandt med flere love, der lovliggjorde salg af hjemmebryggede vine og levnedsmidler. Dog skal vi helt frem til det 19. århundrede, før der rigtig kom skub i udviklingen igen. Her blev en lang række af både nye og gamle forsøgsmarker beplantet med både velkendte og nye vinplanter. 

Indtil 1985 var Østrig storeksportør af vin. Alpelandet eksporterede op imod 50 millioner flasker om året. Det stoppede da kølervæske skandalen ramte, hvor en række vinproducenter blev taget i at tilsætte det ulovlige, dog uskadelige stof diethylenglykol til vinene, i et forsøg på at gøre dem mere fyldige. 

Skandalen har dannet grundlag for, at Østrig fik en af verdens absolut strengeste vinlove, hvilket også har resulteret i, at kvaliteten af vine fra Østrig i dag er ekstremt høj. 

Senere hen har Østrig for alvor slået sig fast på verdenskortet som leverandør af en lang række mineralske, tørre hvidvine samt diverse dessertvine i højeste kvalitet – i manges øjne nogle af de mest fornemme af slagsen i verden.

Produktion

Den østrigske vinproduktion led et knæk under Glykolskandalen i 1985, hvor vinproducenter havde tilsat glykol for at søde vinene. Dette ramte vineksporten hårdt, men Østrig vendte hurtigt tilbage på vinscenen med en stabil produktion til hjemmemarkedet og en opkvalificering af vinproduktionens kvalitetsniveau.

Regioner

Østrig er opdelt i tre hovedregioner: Henholdsvis Niederösterreich i nord, der har det køligste klima og hele 60 % af det samlede vindyrkningsareal, Burgenland i midten med et ideelt klima til dyrkning af rødvine på Blaufränkisch og Cabernet Sauvignon samt søde dessertvine, og Steiermark i syd med varme temperaturer og en udbygget produktion af hvidvine – især på druerne Chardonnay og Sauvignon Blanc. Niederösterreich bliver ofte associeret direkte med de grønne druesorter, Grüner Veltliner og Riesling, men har også en flot tradition for produktion af rødvine på druerne Pinot Noir og Cabernet Sauvignon.

Klima

Det østrigske klima er mere kontinentalt end nabolandet Tyskland, hvilket betyder lidt varmere sommerperioder og køligere vintre – med generelt højere temperaturer i selve modningsperioden. Vinregionerne er karakteriseret ved markante forskelle i klima og jordbunde internt, hvilket tilsvarende skaber forskellige vine i de respektive områder. Blandt de bedste østrigske vine finder du de frugtintense, mineralske og tørre hvidvine samt sødmefulde dessertvine, der af mange anses for at være blandt verdens bedste.

Vine fra Østrig hos Den Sidste Flaske

Som altid hjælper vi hos Den Sidste Flaske gerne dig videre imod dit nye vineventyr. Med vine fra Østrig kan vi klare lidt af hvert. 

Hvis du er til hvidvin, kan du med fordel kigge nærmere på Winzerkeller Seewinkel Grüner Veltliner Trocken, Pfaffl Ganz Zart og Pfaffl Chardonnay Grand Reserve Vision, der alle kan bidrage med hver deres skønne input.

Er du mere til rødvin, så læs mere om Winzerkeller Seewinkel Blauer Zweigelt, Weingut R&A Pfaffl St. Laurent WALD og Pfaffl Wien. 2. Det er 3 forskellige rødvine fra Østrig, som alle kan noget. 

Er du til rosé, har vi helt sikkert også noget for dig og dine smagsløg. Fra skønne Pfaffl kan anbefales Pfaffl Rosé vom Haus og Pfaffl Ganz Zart Rosé. 2 virkelig gode bud på rosévin.