Portugal

Bourgogne tilbud!

Danmarks bedste pris på Bourgogne

Alle filtre
Ryd alle
Bestsellere

Du har set 12 ud af 58 produkter

Når man taler om Portugal i vinøse sammenhænge, vil de fleste nok umiddelbart nævne portvin som det første. Portugal er rigtignok portvinens oprindelsesland, og man må stadig den dag i dag kun klassificere hedvine som portvin, hvis de kommer fra Portugal.

Historie

Portugiserne har en vældig lang og traditionsrig vinhistorie med i bagagen. Det er højst usikkert præcis, hvornår de første vinplanter blev sat. Men én ting er sikkert og dét er, at der blev produceret vin i romertiden samt, at produktionen nogle steder fortsatte, også efter de muslimske maurere havde erobret store dele af Portugal. 

Allerede i 1100 tallet begyndte portugiserne at eksportere vin til englænderne. Dette medførte en position som en af Europas største og vigtigste vineksportører, hvilket i de efterfølgende århundrede blev cementeret, specielt gennem det fortsatte samarbejde med englænderne. Englænderne gjorde alt, hvad de kunne for at undgå at købe fransk vin, og dét gav Portugal en chance. En chance, som de var dygtige til at udnytte til deres fordel. 

I 1800 tallet gjorde Vinlusen sit indtog, og en æra var forbi. Vinlusen tog tid at bekæmpe, og da man endelig fik problemet under kontrol, var efterspørgslen væk. Efter kampen mod Vinlusen, blev starten af 1900 tallet en form for restitutionsperiode for portugiserne. Da diktatoren Salazar kom til magten, var det med hans tanker om store vinkooperativer, der skulle effektivisere produktionen. 

Som det gode, gamle ordsprog siger så ganske rigtigt, så er størst ikke altid bedst. De portugisiske rødvine blev slappe og syreholdige, og den generelle kvalitet var virkelig lav. Senere begyndte det at gå en smule fremad for Portugal, og i 1960'erne var de igen en stor eksportør af vine - også til Danmark. Faktisk var mere end hver anden flaske vin på de danske borde fra Portugal. 

Kun Portvin i Portugal?

Portugal er i den grad også garant for et væld af fantastiske og store vine inden for både røde og hvide druesorter – blandt andet den verdenskendte hvidvin, Vinho Verde, og de populære, tørre rødvine fra Douro-området. Overordnet set skyder Portugal sig ind på listen over de store, vinproducerende lande i verden med en produktion på op imod 800 millioner flasker om året.

Portugal er som vinland bygget op omkring 11 vinregioner, der foruden Douro-dalen er særligt kendt for distrikterne Minho, Bairrada og Dão. Fra nord til syd dyrkes der et stort udvalg af druesorter – faktisk i omegnen af hele 500 forskellige sorter. Den primære druevariant er Tinta del País, som er en lokal version af den ekstremt udbredte og populære spanske drue Tempranillo.

Portugisisk vin i Danmark

Hos danskerne er portugisiske vine i dag ofte relativt oversete, men tilbage i 1960’erne og 1970’erne var vine fra Portugal faktisk meget populære, da de var forholdsvis billige og garant for god kvalitet. Landet byder på stor variation i de klimatiske forhold fra syd til nord og fra fastland til de kystnære områder. Det nordlige Portugal er typisk relativt køligt i vintermånederne, mens sommeren byder på høje temperaturer, hvilket vinbønderne må tilpasse vindyrkningen efter.

Portugal og deres druer

Blandt de røde druesorter er særligt Brancelho, Borracal, Espadeiro og Vinhão brugt til produktion af rødvin, og du kan her støde på mousserende vine i høj kvalitet med mørkviolet farve og en pebret smag. Blandt de grønne druer er det især Alvarinho, Arinto, Avesso, Loureiro og Trajadura, der leverer portugisiske hvidvine, hvoraf den populære Vinho Verde står øverst på listen.

Vine fra Portugal hos Den Sidste Flaske

Vi har rigtig meget forskelligt og lækkert vin fra Portugal på lager. Der er mest portvin på lager, det har vi til gengæld også rigeligt af. 

Er du på jagt efter portugisisk hvidvin, så prøv Al Fresco Blanc. Det er en tør og frugtig hvidvin, der vil falde i langt de flestes smag. 

Var det noget med rødvin fra Portugal? Prøv denne Esporão Reserva. Det er et portugisisk vidunder på flaske. 

Portugal = Portvin, vil de fleste nok sige. Mangler du inspiration til den næste flaske portvin? Så skal du gøre dig selv en tjeneste at se nærmere på en af de mange forskellige portvine vi har på lager. 

Hooper's Lord Mayor har både lavet en Tawny, en Ruby og en White, for ej at forglemme de mere specielle portvine som f.eks. Hooper's Vintage Port 2004. Vi har lige ledes et bredt udvalg af portvine fra Niepoort og Krohn. 

Hvis jeg skal anbefale én specifik portvin, som samtidig er lidt speciel, må det helt klart blive Graham's Blend No.5 White Port. Den er speciel fra inderst til yderst på den indbydende måde. Ét glas indgyder til det næste.