

Gaja Barbaresco 2017


spar 16%
1.899 kr
Markedspris
Markedspris
Vi angiver altid prisen vi har fundet på dagen ved oprettelse af produktet som markedsprisen. Dette gøres via research via google, vivino, winesearcher mm.
Vores salgspriser rettes til løbende, når vi bliver gjort opmærksom på om der er nye webshops, der har slået prisen vi startede ud med at have.
Send os endelig en besked, hvis du har fundet et produkt til en bedre pris, end hos os.Dette gælder udelukkede webshops og IKKE fysiske forretninger og kun under danske markedsvilkår for moms, afgifter og andre regler.
Eksempel ift. markedspris og angivelse herom:
1. Vi modtager en vin på vores lager
2. Vi finder x vin hos en tydelig konkurrent på nettet som står til feks. 100 kr. (Dette udfra normalpris og IKKE tilbudspriser)
3. Der angives derfor en markedspris på 100 kr. hos os.
Andre gode ting, ved vores prisgaranti:
- Vi slår altid alle priser på vores salgspris inkl. tilbudspriser.
- Som oftest kan vi lave en ekstra skarp pris v/køb af enten 6, 12 eller 24 flasker af den samme vin, trods garanteret v/1 flaske.
- Husk vi altid matcher prisen v/kun 1 flaske. Man skal derfor ikke købe hverken 6 eller 12, for at få bedste pris, mod konkurrenters 6 eller 12 stks priser.
2.249 kr


Fra vinhuset
Gaja
Nok et af de mest kendte navne i Italien, blandt andet for virkelig at have sat Piemonte på verde...
Læs mere
Beskrivelse
Nok et af de mest kendte navne i Italien, blandt andet for virkelig at have sat Piemonte på verdenskortet over finere og bedre vine. Der er ingen tvivl om, at Gaja er dybt rodfæstet i den italienske vin-verden. Gaja har altid gået med teten, når det kommer til nytænkning og kvalitet, og det er der god grund til.
Historie
Gaja startede i 1859 af Giovanni Gaja. Det startede egentlig med at Giovanni startede en lille restaurant, og serverede mad fra. Hertil ville han også servere vin, og det var ellers begyndelsen for Gaja. Giovanni Gaja er oldefar til den verdenskendte Angelo Gaja, der for alvor gjorde Gaja til et husholdt navn - dog ikke uden sine forfædre.
I 1937 blev Gajas ikoniske design først præsenteret af Giovanni Gajas barnebarn af samme navn. Denne Giovanni var bestemt også med til at rykke Gaja frem, mod hvad det i dag er nået til - efter 2. Verdenskrig tilegnede Giovanni sig adskillige prominente marker, der senere skulle blive en stor del af Gajas succes. En vigtig faktor for Giovanni var hans mor, Clotilda Rey, der lærte Giovanni vigtigheden af kvalitet og branding, samt at prissætte sine varer højt som for at nå ud til det rigtige klientel - en egenskab, som Giovanni senere videreførte til sit eget barn, Angelo.
Angelo Gaja begyndte sin karriere i familieforetagendet i 1961 i en alder af 21 år. Han havde færdiggjort sin uddannelse inden for vin, og takket være hans forfædres forretningssans, var han allerede i besiddelse af flere, store marker.
Angelo har opnået umådelig succes, både i udvidelse, udvikling og branding af GAJA mærket - han har modtaget meget kritik for sine metoder, og værdsætter tradition og kvalitet over alt andet. Meget notorisk var det, da Angelo i 1996 valgte at opblande sine Barbaresco Nebbiolo vine med Barbera druen, hvilket gjorde at vinene mistede DOCG klassifikationen (som er den højeste udmærkelse inden for Italienske vine). Det er nemlig et krav for appellationen, at de skal bestå af 100% Nebbiolo - men Angelo ville hellere lave god vin end have et mærke af god vin på sin flaske, så derfor opblandede han den med Barbera for at udligne syren i vinen, som er en traditionel måde at forbedre vinen på.
Meget andet har han også opnået, men summa summarum har han bevirket Gajas succes i høj grad.
Placering og produktion
Gaja har marker mange steder, da de med en produktion på 350.000 flasker om året er et efterhånden stort vinhus. Deres primære marker ligger dog endnu i Barbaresco og Barolo. Her er det naturligvis Nebbiolo druen der hersker. Fra 1996-2011 blandede Gaja en smule Barbera i sine Nebbiolo'er, men fra vintage 2013, med Angelo Gajas datter, Gaia Gaja, i spidsen, har de endnu engang tilbagebragt DOCG appellationen, og dermed vedligeholdt deres topvine med 100% Nebbiolo.
Det er disse årgange vi har fået fat i, og derfor kan du altså nu tilegne dig GAJA med DOCG appellationen.

Om vinen
Gaja husets flagskib, Gaja Barbaresco 2017! Nebbiolo med 4,5 stjerne på Vivino med over 100 ratings!
Før Angelo Gajas far, Giovanni Gaja, erhvervede de tre topmarker, Costa Russi, Sorì Tildin og Sorì San Lorenzo, var Gaja Barbaresco den kronede prins i Gaja slægtens vinproduktion - og fylder i dag stadig meget i Angelos hjerte.
Vinen er pr. 2013 en DOCG appellation af Barbaresco, idet den er lavet på 100% Nebbiolo. Angelo Gaja modtog ellers meget omtale, da han i 1996 valgte at blande 5-15% Barbera i sine Nebbiolo'er. Derved mistede de den ellers højt eftertragtede DOCG appellation, som er Italiens højeste udmærkelse og klassifikation inden for vin. Siden 2013, med Angelo Gajas datter i spidsen, Gaia Gaja, har Gaja ikke længere blandet sine rene Nebbiolo'er op, og dermed klassificeres de som DOCG.
2017 var et tumult år for Barbaresco. En heftig haglbyge ramte markerne, og tog en stor del af den i forvejen lille og udvalgte høst, som Gaja selv håndplukker for at få det bedste ud af deres vin. Omkring 20% af høsten gik tabt til vejret. Det har selvfølgelig ikke påvirket de resterende druer, som nu blot er dét mere eksklusive.
I næsen er der, som det er kendetegnet ved de italienske Nebbiolo'er, rigeligt med røde frugter, i form af jordbær, kirsebær og morbær. På ganen er de samme røde frugter som i aromaen, kombineret med finkornede tanniner, der balancerer syren og resulterer i en vin med utrolig volumen på smagen. Vinen slutter af med et langt, lingrende og elegant finish.
Der er ingen tvivl om, at Gaja har haft en mening med at opblande sine Nebbiolo'er - ifølge kotumen var det for at udligne syren i de kraftfulde vine. At de ikke længere gør brug af dette kan skyldes moderne høst- og udvindingsteknologi, der gør at det ikke længere er nødvendigt for at opnå samme smag. Under alle omstændigheder er det endelige produkt her en formidabel vin med god smag og stort lagringspotentiale.
Vin facts
Anmeldelser
Fri fragt fra 6 fl./399 kr.
Vi tilbyder pakkeshop, dag-til-dag samt aftenslevering
Vi tilbyder pakkeshop, dag-til-dag samt aftenslevering
100% tilfredshedsgaranti
30 dages returret og unik smagsgaranti
30 dages returret og unik smagsgaranti
Mix til prisgaranti
Vi yder bedste pris fra første flaske
Vi yder bedste pris fra første flaske