
Vin For Begyndere (Podcast) x Den Sidste Flaske Smagekasse
Spansk rødvins smagekasse skabt i samarbejde med vin-podcasten, Vin For Begyndere!
Vi har i samarbejde med vin-podcasten, Vin For Begyndere, skabt denne lækre spanske rødvins smagekasse. Med denne kasse får du 3 forskellige vine (2 af hver) + du får dem frit leveret lige til hoveddøren for kun 795 kr. - et tilbud man ikke bør sige nej til! :-)
Vin For Begyndere er en podcast med værterne Jonas Landin og René Langdahl som lærer dig alt om vin fra A-Z. Selvom den hedder "For Begyndere", så kan de øvede sagtens være med!
Hvis du er interesseret i at høre mere om "Vin For Begyndere" og deres podcast, så skal du blot klikke på linket her, så bliver du ført ind på deres podcast.
Men nu til selve smagekassen. Du kan læse om de 3 forskellige vine herunder:
2 fl. Bodegas Reyes Teófilo Reyes Crianza 2017
Første eksemplar i kassen er en fremragende rødvin fra det anerkendte Ribera del Duero område, der på trods af, at have stået lidt i skyggen af Rioja-området alligevel har formået at sætte området på verdenskortet igennem de sidste par årtier igennem nogle fantastiske vine.
Vinen er lavet på den velkendte Tempranillo drue, og er en kraftig krabat. Den indeholder smagfulde smagsnoter af mørke frugter såsom blomme, blåbær, solbær, sorte kirsebær, læder samt vanilje og eg. Noterne af eg og vanilje skyldes, at vinen er en Crianza, hvilket i Spanien er en vinetiket der angiver, at vinen er lagret i minimum 2 år, heraf 1 år i ege-tønder, da vinen er fra Ribera del Duero-området.
2 fl. Quinta Sardonia Sardon Castilla Y Leon 2017
Anden flaske i kassen er denne fra Quinta Sardonia, som er grundlagt i 1998 af den legendariske Peter Sisseck, der også har startet det famøse Dominio de Pingus, og efterhånden har bygget et solidt ry for at producere udsøgte rødvin, som har meget til fælles med de nærliggende vinregioner i Ribera del Duero.
Resultatet er en silkeblød rødvin, der åbner med indbydende aromaer af kirsebær, bagværkskrydderi og mørk chokolade. På ganen er der en blød mundfølelse og en glat tekstur sammen med modne røde frugtsmag og blide tanniner. Denne nemt drikkende vin er ideel til enten at nyde alene, med en gruppe af gode venner eller til de saftige tapasfade.
2 fl. Luis Canas Reserva de la Familia 2015
Tredje og sidste flaske i kassen er denne fra Luis Canas som har over 4,1 i ratings på Vivino baseret på over 10.000 brugeranmeldelser - ret vildt!
Vinen har en dyb, rød kirsebærfarve. I næsen er den intens og kompleks med aromaer af modne sorte fugter og cremede noter forstærket af tiden på egefade. Den smager krydret med mineralske nuancer blandet med bær. En kraftig vin med en skøn struktur, og tanniner velintegreret i smagen.