At købe vin online - det du SKAL vide!

At købe vin online - det du SKAL vide!

En af mine Instagram følgere foreslog et blogindlæg om, hvordan man håndterer den overvældende mængde e-mails fra online vinforhandlere, (inkl. mine egne nyhedsbreve) hvoraf de fleste større online shops har professionelle forfattere til rådighed, som nærmest kan væve historier sammen der kan få dig til at købe en omgang "lort i posen" vin.

Jeg har derfor taget opgaven til mig og lavet en guilde-line til dig, når du skal købe vin på nettet, hvad du skal være opmærksomhed på og hvad du skal være taknemmelig for.

Kvalitet

Mange online vinforhandlere gør sig i at gentage forretning med de samme distributører eller specifikke producenter, der er derfor store chancer for at de vil tilbyde nyere årgange af diverse vine eller tilbyde andre vine fra den samme producent over tid. Vær opmærksom på, hvad du har bestilt og fra hvem, og hvad du evt. kunne lide / ikke kunne lide. Så er du bedre forberedt til næste gang.

Prisfastsættelse

Hver online vinforhandler har sin egen specialitet så at sige. Nogle er flash-salgssider, der tilbyder dybe rabatter på en bestemt flaske hver dag(ligesom min), ofte med gratis forsendelse, hvis du bestiller nok flasker.

Andre sider fokuserer på bredt udvalg og onlinetjenester, (i online verdenen kendt som USP'ere = Unique Selling Points) mens andre fokuserer på de bedste priser online på enhver flaske, de har. (Som vi også gør) USP'ere kan være ting som: Hurtig fragt, prisgaranti, god kundeservice osv.

Andre kan være mere nichebaseret og har måske ikke de bedste priser, men et sortiment på mere sjældne vine der er svære at få fat på og der kommer i begrænsede oplag.

Så er der de helt andre der har brede eller snævre sortimenter til alt for høje priser, dårlige usp'ere samt det ene og andet der ikke er til for KUNDERNE, men mere for dem selv. Det kan mit jyde hjerte altså ikke holde til og der er desværre en del derude der er super ringe til at skabe online oplevelser der er til kunderne og ikke til egen fordel.

Forsendelse, fragt og alt det der.

Vær EKSTRA opmærksom på denne når du handler via nettet. Nogle gange bliver den bedste pris - den værste efter fragten er tilføjet. Det opleves ofte på udenlandske sider, der "agerer" danske, men faktisk opererer fra tyskland, spanien eller andre lande. Ja, det findes sgu også i Danmark mange steder.

Nogle sider tilbyder fri fragt ved høje kurvspriser (eks: køb for 1000kr og opnå derefter fri fragt) andre som os, tilbyder det blot ved 6 flasker og derover. Det ses sjældent i industrien - da kalkulationerne på vinene er enormt forskellige så de fleste sætter bare en median for avance margenen, istedet for gå i dybden med prisen på hvert produkt individuelt, som vi gør.

Nogle udbydere leverer på få dage, andre på flere uger. Vælg dem der leverer hurtigt hvis du har travlt. Hvis du vil støtte mindre forretninger der leverer langsommere, anbefaler jeg det også på det højeste. De kære kurér-virksomheder vil ofte ikke samarbejde med små butikker der ikke har kæmpe volumen på daglig basis - så det er en god måde at støtte på, hvis du har ekstra tålmodighed.

Online-tjenester

Er det vigtigt for dig at have en virtuel kælder med forudgående køb? Vil du gerne være i stand til at chatte online med en fra kundeservicen? Ønsker du henvisningsprogrammer, der også får dine vinelskende venner til at købe? Vær opmærksom på disse små detaljer, der adskiller mange. De fleste sider har forskellige tjenester - der er det vigtigt man vælger den side man kan få mest ud af på sigt, hvis man køber meget vin.

Vær opmærksom på udenlandske sider. Du skal selv indberette afgift! 

Ja, den er rigtig nok. Du skal selv indberette afgiften hvis du køber online i udlandet på nettet som privatperson, det er altså ulovligt at købe div. varer over nettet i udlandet og få sendt til døren, hvis du ikke indberetter afgiften. Du kan læse meget mere her på skats hjemmeside, hvor du også kan beregne din afgift ved online køb

Nogle steder kan det betale sig på dyrere vine - men på de billigere er det næsten aldrig det værd at købe i udlandet grundet fragt og afgift. Og lad nu vær med at sammenligne danske priser med udenlandske, det er I korte træk ikke fair overfor Danske vinforhandlere. Der er derfor et eksempel som følger.

Tag hensyn til de danske online vinhandlere

Jeg tør ikke nævne hvor mange beskeder jeg får ugentligt om "prisen på denne primitivo er bedre på denne hjemmeside" og når du så tjekker siden er det den lokale butik lige ved siden af marken hvor de høstes og produceres, fragt udgør et kæmpe element, logistikken til/fra Danmark, afgifter, der mangler DK moms, der bliver taget udgangspunkt i et flash tilbud, en online-vin søgning der er helt i hegnet eller hvor du min skal købe 12/24 flasker af gangen for at opnå prisen. Husk, vi sammenligner med netprisen i DK V/1 fl - under danske konkurrencevilkår. Der er ikke nogen der tvinger dig til at købe 12 agurker i Føtex, for at opnå en bedre stk pris og du kan ikke bruge prisen nede hos den lokale spanske frugthandler på Mallorca som eksempel på hvad prisen burde være i Danmark på agurker. Det går bare ikke.

Ligegyldigt hvor meget man prøver som dansk vinsælger, kan du aldrig hamle op med de fleste udenlandske priser, da de har lavere moms-satser og ofte ingen afgifter. (Ca. 9,25kr oven i prisen pr flaske - ligegyldig prisen på flasken)

Eksempel følger på prisforskelle imellem grænserne:

Afgiften på en flaske vin i Danmark er lige nu: 9,25kr pr flaske 750ml. (varierer år efter år ift. hvad skattefar vil have)

I Danmark:

En flaske der koster mig 30kr ex moms i indkøb, ender i 39,25kr efter afgift er på, ex dansk moms. Så ligger vi den danske moms på som er 25%.

Den ender derfor i 49,05kr inkl moms og så har jeg ikke tjent én kr på den endnu. 

I Tyskland:

En flaske der koster mig 30kr ex moms i indkøb, ender i 30kr ex moms da der ingen afgift er i tyskland. Så ligger vi den tyske moms på som er 19% (6% mindre en den danske)

Så ender den i 35,7kr inkl tysk moms. 

Dvs. at i tyskland har de på forhånd 13,35kr pr flaske på mig og det er et produkt der er købt til NØJAGTIG samme pris. Det er vigtigt at huske, når i støtter den danske økonomi og de danske vinhandlere.

Sammenlign ikke med prisen på fysiske forretninger ofte supermarkeder - kun hvis det er brick'n mortar modellen de kører efter.

Ja - der er en kæmpe forskel på omkostninger ved at drive en online forretning VS en fysisk. Den dag Den Sidste Flaske bliver stor nok, vil jeg også have en fysisk forretning i stor stil, til at understøtte online-delen da det giver en masse fordele. Men det er stadig vigtigt at skelne og hvorfor?

Online når du bestiller vil der være: Fragt, pakning, pap, emballage, betalingsgebyrer ovenpå prisen - og dette er værd at have i tankerne på den endegyldige pris.

Når du afhenter i en fysisk forretning vil der IKKE være: Fragt, pakning, pap, emballage. Betalingsgebyrer er betydeligt mindre også - og betales der kontant er de lig nul.

Selvfølelig er der andre omkostninger alle har: Løn, drift, marketing, husleje mm. Men fragtdelen er essentiel for prisen online - det er hamrende dyrt og ikke desto mindre virkelig bøvlet at sende vin i Danmark.

Hvis du støder på en forretning der både driver online og fysisk butik, kan du sagtens tillade dig at sammenligne imellem de to priser da de i min terminologi skal være ens :-) 

Jeg ville også kunne underbyde alle fysiske forretninger, det ville bare betyde at man skulle betale væsentligt mere i fragt. Som i... MEGET MERE. :-) Men det er der ingen der har interesse i, eller er der? 

Ville du hellere se skarpere priser på vinene, hvis du stod for at betale den fulde fragtdel? Kommentér gerne forneden.

Mvh,
Tobias