Vinsmagning - de fire punkter til hvordan du smager en vin ordentligt!

Vi alle kender det, at sidde i et selskab og drikke noget lækkert vin og lige sidde et sekund og reflektere over, hvad pokker det egentlig er vinen smager af. Eller at veninen spørger hvad vi synes om vinen, og man har bare lyst til at kunne smide det fedeste svar afsted og lyder sindssygt professionel. Sagen er faktisk, at dette kan du også! Det handler om at bruge dine sanser! Din se-sans, lugtesans og smagssans til at generer et overblik over vinens egenskaber og kvaliteter, hvad den kan og hvad den ikke kan! 

Og selvom det lyder en anelse svært det der med at smage vin, dufte aromaer og kunne præcist og enkelt formulere et knaldgodt svar på hvad vinen smager af, så er det faktisk ikke så svært! 

Kig med her i vores guide til hvordan du vinsmager en vin og bruger samt behersker dine sanser! 

 

Vi opdeler guiden her i 4 punkter, til at du bliver en fremragende vinsmager! 

Punkterne er som følgende: 

⁠1) Den visuelle sans: synssansen 

2) Den olfaktoriske sans: lugtesansen

3) Den gustatoriske sans: smagssansen

4) Brugen af disse sanser til dannelsen af en profil af vine

 Forholdsvis få punkter, men mere kræver det faktisk ikke at kunne smage en vin med manér! Læs med videre hvor vi nu vil gå mere i dybden med disse punkter og forhåbentlig vil du lære lidt nyt!

1) Den visuelle sans 

 At bruge den visuelle sans under vinsmagning, handler i høj grad om gøre sig opmærksom på vinens farve, udtryk, viskositet og opacitet. Dette punkt er ikke noget du behøver bruge lang tid på, det er blot at kigge på vinen i glasset og orienter dig om ovenstående egenskaber.

Sidenote:

Viskositet: At kigge på en vins viskositet er kigge på hvor tynd/tyk den fremstår. Man siger at honning har en høj viskositet, mens vand har en lav viskositet, hvilket kommer til udtryk ved a honning er mere "tyk" i det, mens vand er mere "tyndt". 

Opacitet: At kigge på vinens opacitet, læner sig lidt op ad at kigge på dens viskositet. Det handler om at være opmærksom på graden af uklarheden/uigennemskinneligheden i vinen, altså i høj grad vinens farve der er associeret med dette punkt. 

Tip: Sæt vinen under neutralt lys. Det kan være ved at have en hvid dug under glasset med vin i. Så kan du se vinen farve mm. på vinen ordentligt!

2) Den olfaktoriske sans: lugtesansen

Nu bliver det lidt mere interessant! Det er nu du virkelig begynder at skulle benytte dig af dine sanser, og forsøge at få allermest ud af dem. I dette punkt er det lugtesansen vi tager i brug. Start med at tænke "fra stort til småt". Dvs. start med at orientere dig om der er nogle frugter i duften. I tilfælde af, at det er en hvidvin, er der så tale om tropisk frugt eller citrus? Hvis det er en rødvin, er det så røde frugter, blå frugter eller sorte frugter? 

Samtidig er det værd at huske, at det er næsten umuligt at være 100% specifik, og det er meget få mennesker der kan sige præcis hvilke frugter det er man kan lugte. I forlængelse af dette, arbejder man også med 3 primære kategorier, som du kan inddele vinens aroma i: F.eks. 

1) Primære aromaer: Denne kategori er afledt af dufte af frugte, urter og florale noter.

2) Sekundære aromaer: Denne kategori er de dufte som er afledt af vinproducentens fremgangsmetoder. Her er de mest almindelige aromaer sådan nogle som er afledt af gæringsprocessen bag vinen. Dette kommer mest til udtryk i hvidvine. 

3) Tertiære aromaer: Denne kategori er egnet for de dufte der kommer af vinens aldring. Dette er typisk for når vinen har lagt på fad, hvilket kan give duftnoter af vanilje og eg. Derudover er det sådan noget som nødder, krydderier som tobak og endda læderagtige duftnoter. 

       3) Den gustatoriske sans: smagssansen

 Dette er et af de sjovere punkter i guiden her, nemlig punktet vedrørende smagssansen! Det er jo der man indser hvorvidt om man virkelig kan lide vinen eller ej, og også her hvor man virkelig skal være opmærksom! Det er både idet vinen kommer ind i din mund, hvor du bruger din tunge og smagssans, men også den efterfølgende eftersmag, efter du har slugt vinen.

 Her opdeler vi også punktet i 3 fokuspunkter, som du skal være opmærksom på i brugen af din smagssang:

1) Smag: Noget som du især kan bruge din smagssang til, er at opdage de forskelllige nuancer har at byde på ift. salt, sur, sød og bitter. Alle vine har en anelse surhed, grundet alle druer indeholder en hvis mængde syre. Dette variere efter klima og drue-type. F.eks. er Pinot Gris (også kendt som Pinot Grigio) kendt for dens bitterhed, mens en del andre hvidvine er kendt for deres søde smag. 

2) Tekstur: Her skal du forsøge at være opmærksom på vinens tekstur. F.eks. i en rødvin med høj alkohol vil man bemærke en anderledes tekstur end i en hvidvin med en lavere alkoholprocent, da ethanol (som er alkohol)  helt naturligt bidrager med mere fylde og tekstur. Det er også ift. tekstur at vi bemærker en rødvins tanniner, som er kendetegnet ved at have en sandpapir-agtig fornemmelse. 

3) Længde: Keywordet her giver meget sig selv -  det handler om, at du forsøger at være opmærksom på hvor lang tid, du har smagen af vinen i munden. Her skelner man mellem starten, midt-palatten og finishen. Med andre ord, du skal spørge dig selv hvor lang tid det tog før vinens smagsnoter forsvandt. Var det med det samme, eller efter lidt tid, eller havde vinen en lang finish før smagen forsvandt? 

       4) Brugen af disse sanser til dannelsen af en             profil af vine

 I det sidste punkt handler det om, at du sammenfatter dine oplevelser fra de forhenværende trin, og forsøger at danne dig et overblik over de forskellige indtryk, som vinen har givet dig. Alle de andre trin har ledt op til dette punkt. Det handler om at være kritisk og konstruktiv. Var den for bitter, for sød, for syrelig, eller var den balanceret og tilpas, eller manglede den lidt? Kunne du lide vinen? Var den unik eller helt almindelig? Var der nogle af karakteristikerne der imponerede dig, hvis ja hvilke? Ville du anbefale den, hvis ja hvorfor? Hvis nej, hvorfor?

Det er i dette punkt, at du gennem en sammenfatning af dine delkonklusioner i forhenværende punkter får formuleret dit sindssygt fede svar til din veninde, da hun spurgte dig hvad du synes vinen smagte af! ;-)   

Så for lige at opsummere: 
⁠
1. Se (👁️): Kig på vinen, bemærk dens farve, udtryk, hvor tyk/tynd den er (viskositet) samt dens uigennemsigtighed/uklarhed (opacitet). 
⁠
2. Duft (👃🏼): Her skal du begynde at identificere de forskellige aromaer ved at dufte til vinen ved at trække godt med luft ind i næsen. ⁠Husk de 3 trin: Primære aromaer, sekundære aromaer og tertiære aromaer. Læs ovenover for uddybelse!
⁠
3. Smag (👅): Nu kan du smage på selve strukturen i vinen. Det betyder at du skal finde ud af om den er sur, bitter, sød osv. - du kan også være heldig at smage forskellige frugter, krydderier og meget andet her. ⁠Husk de 3 trin: Smag, tekstur og længde!
⁠
4. Tænk (🧠): Her udvikler du en profil af vinen i dit hovede, så du fremadrettet kan huske den. Det handler både om hvordan den ser ud, dufter og smager. Det skal være sådan, at du kan forklare hvorfor du ville anbefale den, eller ikke anbefale den! Her danner du din samlede konklusion på baggrund af dine delkonklusioner fra de tidligere trin!  ⁠
⁠
Prøv dig frem. Den eneste måde du kan blive klogere på vin udover at læse om det, er at smage på det. 😁

Jeg håber dette lille indlæg hjalp dig på rette vej, og at du er blevet lidt mere rustet til opgaven hvis din veninde eller kammerat nogensinde spørger dig hvad du synes vinen smager af!

⁠