Markus Schneider

Alle filtre
Ryd alle
Fremhævet

Du har set 12 ud af 15 produkter

Tag med på en rejse gennem det klassisk tyske inspireret af verdens unikke vinstile - Sauvignon Blanc og Syrah i Tyskland?!

Den Sidste Flaske Smagekasse Lær Markus Schneider at kende

"Vinproduktion var udgangspunktet for mit liv"

Om Markus Schneider Huset

Markus Schneider startede fra bunden, med kun en enkelt hektar vinmarker, ingen opsparing men med en passion for vin. Genem hårdt arbejde og dedikation har Schneider opnået stor success og har i dag 92 hektar marker beliggende i det skønne Pfalz i Tyskland.

Schneider har med sine atypiske, tyske vine etableret sig som et internationalt brand. Det er særligt efter at top-hoteller og luksus krydstogtskibe begyndte at servere hans vine. Det har blandt andet ledt til at Schneider har fået lov at servere sin vin for Barrack Obama og Angela Merkel på et officielt statsbesøg i Tyskland.

Med 40 ansatte i den familieejede virksomhed har Schneider nået den ideelle størrelse, hvis du spørger Markus selv. Han kan nemlig stadig være med i hele processen for at sikre den høje kvalitet. Planen er da også at gården skal blive i familien, hvor næste generation allerede er under oplæring, så de en dag kan tage over.

Schneiders vinmarker

Schneider udfordrer status quo

Om Vinmarkerne

Schneider er ikke bange for at udfordre hvad vi kender, og skabe sit helt eget. I Schneiders sortiment finder du eksempelvis KAITUI, der henter sin inspiration fra New Zealandske Cloudy Bay, og er således lavet 100% på Sauvignon Blanc druer klonet fra New Zealand. På rødvinsfronten har vi Black Print, der skiller sig ud ved sin dybe mørke farve, man aldrig ser i Tyskland. Den er lavet på bl.a. Syrah-druen, der er særdeles svær at dyrke i Tyskland grundet klimaet.

I alt produceres der årligt 800.000 flasker vin på ejendommen, halvdelen rødvin og den anden halvdel hvidvin. De plantede druesorter omfatter både lokale, indfødte druer som Riesling, Grauburgunder (Pinot Gris) og Weissburgunder (Pinot Blanc), men også druer fra den Gamle og Nye Verden, som Syrah, Viognier og Blaufränkisch.

Vingårdene strækker sig fra Ellerstadt op til skråningerne af Haardt-bjergene. Med det traditionelle herregårdshus som familiens bolig og den imponerende vingårdsbygning er gården placeret lige midt i centrum: På bakken af en historisk enkeltmark, med udsigt over vinmarkerne og Haardt-distriktet.

Schneider med flot baggrund

Kendt fra TV

Da Hvem Vil Være Millionær Tog En Overraskende Drejning

For nogle år tilbage sad Schneider og så den tyske udgave af "Hvem vil være millionær" med sin kone. En mand, der ikke var kommet særligt godt fra start, virkede til snart at ryge ud, så værten spurgte ham hvad han ville bruge pengene på, og hvilket mål han havde sat sig. Svaret var 100.000 Euro, men han ville ikke tilkendegive hvad pengene skulle bruges til. Skæbnen ville det dog at manden nåede op på 100.000 Euro, hvorefter værten igen måtte spørge: hvad er det dog at du vil have? Nu når målet var i hus svarede han noget i retning af "jeg vil tage med min kæreste en tur til Markus Schneiders vingård og have en uforglemmelig aften med god vin". Schneider sad med åben mund og kunne ikke forstå hvad der lige var blevet sagt. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men der i primetime sendetid blev det altså sagt, og de næste minutter gik med at de snakkede løs om Schneider, selvom produktionen bagved blev ved med at råbe NEJ i øresneglen.

I ugerne efter oplevede Schneider en kæmpe efterspørgsel på sine vine rundt omkring i landet, for alle ville prøve hans vine efter det lille mediestunt. Dagen kom da også hvor vinderen af de 100.000 Euro besøgte vingården, og her måtte Schneider takke ham mange gange for den gratis reklame. Sådan kan man jo være heldig af og til.