At forhandle prisen med din tjener (uden at snakke om prisen)
Ja, hvordan gør man egentlig? Altså - hele forhandlingen med din tjener/sommelier om hvor meget du er villig til at bruge på en flaske vin, men UDEN at snakke om prisen? Og nej, jeg synes bestemt ikke du er nærig - bare fordi du vil have god værdi. Det er den filosofi jeg lever efter.
Uanset hvad synes jeg der er en form for idé derude - en idé om at alle sommeliers og tjenere vil prøve at overbevise dig om at købe den dyreste flaske på vin-listen; eller hvad et værre eksempel er... At jo mere du bruger, jo mere får du. Men altså... I det her sidste tilfælde bør din tjener nok sælge fitness eller spotify-abonnementer istedet for (iøvrigt 100% det værd, hæhæ)
Da jeg havde min vinbar Tyskenhavn, var mit mål at holde vin-listen relativt lille (omkring 50-100 vine af gangen) men at hver vin, uanset prisen, skulle være en fantastisk vin. Det burde i min optik være målet for enhvert vinprogram alle restauranter har. Om det er 10, 100 eller 1000 flasker på kortet.
Uanset størrelsen på restaurationens vinsamling, er det vigtigste du kan kommunikere til din tjener/sommelier hvor meget du vil bruge af mønt ved bordet. Desto før du gør det, jo tidligere har du vinen foran dig. Simple matematik her fortæller mig at vin før tid er bedre end vin sen tid.
Så her følger der et par eksempler:
Uformelt: Hvis middagen er nede på jorden, så bare vær HELT ærlig og fortæl din tjener/somm "Vi leder efter en rød af god værdi der vil passe til vores pasta". Da jeg havde vinbaren elskede jeg at få sådanne henvendelser, da det er en sjov udfordring og man som tjener højst sandsynligt vil tilbyde ens egne favoritter. (Da tjenere/sommeliere trods dyr smag i vin, ofte er total på bunden ift. penge i lommen)
Formelt: Hvis det er en mere formel anledning, men du stadig kører på budget, så spørg efter en vin af speciel profil, men hold det vagt og sig "en fyldig rødvin" som et eksempel. I dette tilfælde, kan jeg som tjener gestikulere en smule (med åbne hænder, dog uden at sige prisen naturligvis) henimod noget grundlæggende, men solidt og derefter noget mere ekstravagant af sin slags. Det åbner muligheder.
Jeg ville beskrive begge vine tiltalende, så du som vinkøber ved bordet ikke lader dig vælge af den billigere vin. Hvis begge mine anbefalinger stadig virker for dyre, kan man sige noget som "Hvordan er denne her?", hvor du peger mod en billigere vin på listen. En god tjener ville naturligvis prise vinen "frugtagtig, men alligevel tør" feks. og 1,2,3 - så har du formået at købe en billig vin uden at gæsterne ved bordet nogensinde blev klogere herom.
Det vigtigste at huske når det kommer til vin, er at dyr vin ikke nødvendigvis er lig med bedre vin. En god tjener/somm vil altid præsentere og skænke den mest basale Barbera med ligeså meget flair, som den dyreste Barolo. Håber dagens tip lige kunne hjælpe lidt!
Mvh,
