Spanien
Når man skal beskrive Spanien med få ord, vil mange typisk forbinde landet med sommer og sol samt massevis af fantastiske, kulinariske mad- og drikkeoplevelser – ikke mindst på vinfronten. Og det er der såmænd også rigtig god grund til. Spanien ligger helt i toppen som verdens tredje største vinland – kun overgået af Italien på førstepladsen og Frankrig som nummer to. Alle tre vinlande bærer stærkt præg af stolte traditioner inden for deres respektive køkkener, og den store forkærlighed for mad præger i den grad det brede vinudvalg, der spænder fra de helt dyre Grand Reserva til de mere budgetvenlige og internationale klassikere.
Spaniens vinhistorie
Historisk set går fortællingen om spansk vindyrkning langt tilbage. Faktisk har arkæologiske fund af forstende druekerner afsløret produktionsaktivitet helt tilbage til år 4.000-3.000 f.Kr., hvilket vidner om en meget tidlig start for Spaniens vindyrkning. Under Romerriget var vin en populær eksportvare, og netop den spanske vineksport ekspanderede voldsomt i det 15. århundrede, da Christopher Columbus opdagede Amerika. Dette skabte grobund for import af europæiske vinstokke, og i løbet af det 17. og 18. århundrede blev særligt Rioja, Sherry og Madeira udbredte vine.
Selvom spanske vine igennem tiden har varieret meget i kvalitet, er der siden 1950’erne blevet gjort en målrettet indsats for at optimere kvalitetsniveauet. Spanien er i løbet af de senere år dermed blevet et af verdenens mest spændende vinlande. Med deres i alt 1,4 millioner hektarer vinmarker, er Spanien det største vinland, målt i areal i verdenen. I mængde er de nr. 3 med omkring 4,5 milliarder flasker om året. Dette svare til ca. den halve mængde af, hvad Frankrig og Italien producerer på årsbasis.
Produktion, klima og druer
Vinlandet favner over 600 forskellige druer, hvoraf dog kun 20 anvendes til cirka 80 % af vinproduktionen. Spanien byder både på et enormt stort udbud af nationale druesorter, såsom Palomino, Sherry eller den primære druesort Tempranillo fra Rioja og Ribera del Duero, og internationale druer som for eksempel Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay. For slet ikke at tale om deres brede udbud af mousserende vine og Cava.
Det lave udbytte skyldes et tørt klima. Overordnet set er sommerens varme, tørre klima- og jordbundsforhold og vinterens kulde og frost faktorer der opfordrer vinbønderne til nøje planlægning. Dog er der forskel på klimaet igennem Spanien. I det nordlige Spanien ved Atlanterhavet er klimaet koldt og vådt. Ved Middelhavet er der et lunt klima og inde i landet er der et ekstremt fastlandsklima, der både rummer hede somre og iskolde vintre.
I dag er Spanien garant for eksklusive vine i absolut verdensklasse fordelt på 17 vinregioner. Spanske vine er særligt kendetegnet ved deres intense spor af fadlagring og rustikke karakter. Et smagsindtryk, der eksempelvis kommer tydeligt til udtryk i de ældre Rioja-vine.
Spanske vine hos Den Sidste Flaske
Hos Den Sidste Flaske ELSKER vi at favne bredt. Derfor prøver vi også at sørge for, at vores sortiment afspejler lige præcis dét. Om du er til hvidvin, rødvin rosé eller bobler, så har vi i skrivende stund over 100 produkter fra Spanien.
Hvis du er til hvidvin, bør du kigge nærmere på Viñapeña Blanco Airén, Habla de ti Sauvignon Blanc eller Blas Muñoz Chardonnay. De er alle 3 lækre på hver deres måde og kan bruges til forskellige typer af mad.
Er du til spansk rødvin, kan du med fordel kigge på Quinta Sardonia QS2 WWF 2016 BIO, Trus Roble eller en Don Simón Cabernet Sauvignon Nature. 3 forskellige rødvine, der alle tager dig en tur til sydens sol.
Er du typen, der elsker et godt glas rosé til foråret og sommerens varme aftener, kan du kigge nærmere på Viñapeña Rosé Tempranillo, Binigrau B Rosat 2020 og Pinea Korde 2020. Igen er der tale om 3 vidt forskellige bud på roséer, der kommer med hver deres bidrag til et godt glas vin.
For at fuldende vinmenuen og sikre, at du er godt klædt på med muligheder fra start til slut, får du her nogle idéer til nogle lækre bobler. Jaume Serra Cava Rosado Ice, Opera Prima Sparkling Spritz og Adernats Parabòlic Cava Brut er 3 forskellig og rigtig gode bud på nogle suveræne og fine bobler.