4 sjove facts om måske vinens begyndelse
Det er spændende når der bliver fundet fund, som kan gøre os klogere på menneskets historie og færden her på jorden.
Der bliver fundet mange fund nedskrevet i gamle bøger eller arkæologiske udgravninger, hvor fund er blevet fastslået som værende brugt i tidernes morgen til at producere eller fermentere vine.
Selvom vin har været en trofast følgesvend i mange generationer rundt omkring i verden, er det ikke lige til at svare på om vi nogensinde får de endelige svar på vinens begyndelse.
I Kina har man fundet verdens tidligste ikke-druebaserede vine, som var en fermenteret drik lavet af ris, honning og frugt. Det har man kunne datere til omkring 7.000 år f.Kr.
Fermentering har eksisteret i mange år i mange former og afskygninger, men selvom vindruer er blevet dyrket af mennesker i mange tusinde år, har vin ligesom alt andet en begyndelse: Vi vil tage jer med på fire facts, som måske kan gøre os lidt klogere og tage os lidt nærmere på begyndelsen.
1. Hvor gammel er den ældste druesort?
Du oplever sikkert når du læser om druesorter, at der bliver skrevet ’Den er en af verdens ældste druesorter’. Så kan vi fastlåse hvilken druesort der er den ældste?
Ved hjælp fra DNA-analyser, prøver man at fastlåse hvilken druesort der er den ældste, men med så mange bevidste krydsninger, er det bestemt ikke en nem opgave for forskerne at identificere oprindelsen. Der menes at være 10.000 sorter, hvor 1.500 bruges i kommerciel skala.
De fleste druesorter er opstået enten ved mutation eller naturlig krydsning mellem forskellige druesorter. Bestøvning kan ske med hjælp fra vind og insekter, såsom små fluer. Der findes også krydsninger som er skabt af mennesket. Dette gøres typisk for at fremelske druesorter med særlige karakteristika.
En krydsning er en ny druesort skabt ved krydsbestøvning af to sorter fra samme art. Det sker ved at befrugte blomsten af en sort med pollen fra en anden sort. Ikke alle krydsninger skabes i et laboratorium, det kan ske spontant på en vingård.
Det er dog vigtigt at bemærke, at en krydsning er en unik kombination af genetisk information. Så ved hver krydsning skabes en ny sort. Så hvis man på forhånd vil have en idé om, hvad man vil få, er arven af de fleste af de vigtige træk ved druer allerede udarbejdet og kan undersøges, så man får resultater, selvom man ikke ved præcis, hvad man kan forvente.
En simpel metode brugt af mange drueavlere er at bruge hunblomstrede sorter som kvindelige forælder. Hunnerne er meget nemmere at bruge i avlen og opdrættere gemmer ofte gode til det formål. De fleste dyrkede druer har dog ´Perfekte blomster’, det vil sige at de både er han- og hunkøn.
Det er ikke altid ud fra et ønske om at skabe kvalitetsdruesorter, men ofte fremavles der ud fra et ønske om at skabe druesorter der kan være mere resistente over for forskellige sygdomme, og til håndtering af særlige klimatiske udfordringer.
Så ja, selvom de mange tusinder af krydsningerne slører forskernes evne til at identificere oprindelsen, så håber vi at man en dag kunne finde druesorten der startede det hele, men mon ikke det er ligesom hønen og ægget, hvad kom først?
2. Hvem var den første vinavler?
Det første fulde menneske, som vi kender til, er Noa. Ja, ham der byggede Noas ark. Umiddelbart efter han havde overlevet den store syndflod med hans familie og alverdens dyr og Gud havde lovet ikke at oversømme verden igen. Så begyndte Noa at blive en herre over jorden, og han anlagde en vinhave. Han var den første der dyrkede vin og den første der blev fuld.
Han blev fundet nøgen inde i sit telt, af hans mellemste søn, Kam. Imens han sov sin brandert ud. Kam sladrede efterfølgende til sine to brødre; Jafet & Sem, om at deres far ikke havde været i stand til at stoppe sig selv fra at drikke for meget vin, så han var endt med at blive fuld.
Historien går dog på at det er Noas barnebarn der bliver forbandet ovenpå denne oplevelse. Ja. Det skal jeg nu ikke gøre mig så klog på.
3. Hvilket land startede med at producere vin?
Georgien har siden 2017 kunne prale af at have fundet de tidligste beviser for vinfremstilling af druer. Keramikkrukkernes fragmenter har afsløret at det kan dateres 8.000 år tilbage. Krukkerne blev fundet i to neolitiske landsbyer, kaldet Gadachrili Gora og Shulaveris Gora, omkring 50 km syd for den Georgiske hovedstad, Tbilisi.
Nogle af krukkerne havde billeder af drueklaser og en mand der danser. Ud af de fundne krukker, blev der i otte af dem fundet tydelige kemiske tegn på vin, hvoraf den ældste stammer fra omkring 5.980 år f.Kr.
I 2011 kunne Armenien prale med at have de tidligste beviser, da der blev fundet en vinpresser og gæringskrukke, så måske det betyder at hver sjette år bliver der fundet et nyt spændende fund, og vi derfor kan være heldige at det næste store fund sker i 2023, men hvem ved. Måske kan det næste fund dateres endnu flere år tilbage.
4. Hvor er den ældste vingård i verden?
Staffelter Hof i Tyskland blev etableret i år 862, baseret på et certifikat fra samme år. Det gør den til verdens ældste vingård foran Château de Goulaine i Frankrig, som blev etableret i år 1000.
Staffelter Hof havde forbindelser til et kloster i Ardennerne, Belgien. Lothair II, konge af Larraine donerede de lokale vinmarker til det berømte kloster i Stavelot. I starten var vinproduktionen udelukkende til klosteret, som fungerede som en donation og en indtægtskilde indtil den franske revolution. Fra 1805 erhvervede den sidste hofmand i klostret, Peter Schneider, ejendommen fra den franske stat. Siden har hans slægt kaldet Klein-familien styret vingården.
I 2012 kunne vingården fejre sit 1150 års jubilæum, og samme år blev vingården certificeret som producent af økologisk vindyrkning. De ejer ni hektar vinmarker.
Er vi blevet klogere på vinens begyndelse? Hmmm. Måske, det er i hvert fald én begyndelse.