Vinsmagning | En lynguide til hvordan

Lynguide til vinsmagning – sådan opnår du den optimale vinoplevelse

Danskerne elsker at drikke vin. Vi bliver stadig mere interesserede i vinens univers, og rigtig mange vinelskere og -entusiaster bruger lang tid på at lære, hvordan man finder de bedste vine samt dyrke, hvordan vinene bliver opbevaret og serveret perfekt.

Men trods denne stigende vininteresse er det nok alligevel de færreste, der overvejer, hvordan de rent faktisk drikker deres dyrebare vin – altså vinsmagning. De fleste vil nok mene, at de nyder og smager på deres vin, hver gang de skænker et glas. Men spørgsmålet er, om de reelt set får det maksimale ud af smagsoplevelsen, eller om de måske kunne optimere denne.

Mit bud er, at rigtig mange vil kunne drage fordel af at tænke lidt mere over og blive bevidste om, hvordan de indtager deres vin. For selvom vinsmagning ofte forbindes med finkulturel snopperi, kan der være gode og nemme point at hente på ”smagskontoen”, hvis du kender bare lidt til den rette praksis inden for vinsmagning. Hvordan og hvorfor kan du læse meget mere om nedenfor, hvor jeg giver dig en lynguide med fem tips til vinsmagning, så du kan få den optimale vinoplevelse – hver gang.

God læselyst!

#1 Se – analysér vinens farveindtryk og klarhed (på hvid baggrund)

Vi starter med det åbenlyse eller måske rettere det øjensynlige – bogstavelig talt. Det første step, når du laver din egen vinsmagning, er nemlig at bruge øjet og se på vinen. Smagsoplevelsen handler ikke kun om at bruge smagssansen, men skal mere anses som en helhedsorienteret oplevelse, der ideelt set aktiverer samtlige sanser. Og her er synet den første af slagsen, der skal i spil.

Når du skal analysere din vins udseende i glasset, skal du blandt andet kigge efter følgende to ting:

• Vinens farve
• Vinens klarhed og gennemsigtighed
• Vinens viskositet (hvor tyk/tynd vinen er konsistensmæssigt).

Dette kan nemlig give dig nogle indledende informationer om eksempelvis vinens alder, smagsintensitet og andre særtræk.

Vil du sikre dig de bedste betingelser for at kunne undersøge vinens visuelle fremtoning, bør du holde glasset i en 45 graders vinkel op imod en hvid baggrund. Husk både at kigge på vinenes kerne/midte og i kanten af glasset. Er den mat, klar, grumset, lys, mørk osv.? Alle disse betragtninger kan spille ind ved første øjekast.

#2 Slyng – lad vinens aromatiske krop åbne sig

Det næste trin i din vinsmagning er et slags forberedende, der skal tjene til at åbne vinen op. Og her mener jeg ikke åbne vinflasken op med en proptrækker. Nej, at ”åbne en vin op” er et fagudtryk, der refererer til, at vinens aromaer og duftnoter skal åbnes og udfoldes.

Hvordan? Ved hjælp af bevægelse og cirkulation.

Eller sagt med fagtermer: ved at ”slynge” vinen rundt i glasset. Når du slynger din vin, får du cirkuleret og iltet vinen, så aromastofferne kommer til deres ret.

#3 Snus – identificér vinens bouquet og duftnoter

Men hvordan identificerer du så vinens aromaer og duftnoter – også kaldet vinens ”bouquet”? Jo, det er lige netop, hvad det tredje step omhandler.

Start med at bevæge glasset øjeblikkeligt op forbi næsen for at få de første duftindtryk. Derefter følger du med at stikke næsen ned i glasset (uden at ramme vinen) og trække vejret dybt ind, så du får mulighed for at opsnuse alle duftnoterne. Det vil sige både de drimære, sekundære og tertiære noter, som vinen gemmer på. Hvor intens er duften? Hænger duften ved i næsen i lang tid, eller forsvinder den med det samme? Har den særligt fremtrædende frugtnoter? Dufter den sødt eller syrligt? Eller dufter den måske af kork eller lettere gæret?

#4 Smag – ved hjælp af tunge, gane og slubren

Nu er vi kommet til det, som de fleste nok forbinder mest med vinsmagning: selve smagningen. Her gælder det ikke om at hælde vinen ned, men derimod at bruge god tid til at findele vinens smagskrop i munden. Og her taler vi ikke kun med tungen, men hele munden. Både tungens spids, midterdel og bagtil ved ganen bidrager på hver deres måde til at smage på vinens sammensætning.

I mange tilfælde kan det være en fordel at slubre og trække lidt luft ind, imens du smager på vinen, samt at lade vinen køre godt rundt i hele munden et par gange. Alt dette har til formål at intensivere smagsindtrykket samlet set.

Når du smager, bør du som minimum undersøge vinens grad af:

• Krop/vægt (altså konsistensen)
• Syre
• Frugt/sødme
• Tannin (garvesyre – altså ”bitterhed”).

På den måde kommer du omkring alle vinens smagsnuancer.

#5 Spyt – eller synk efter ønske

Og så er der sådan set kun tilbage at sige: Spyt – eller synk!

For ja, hvis der er tale om vinsmagning for begyndere og øvede i en mere formel sammenhæng, vil mange mene, at man skal spytte vinen ud efter at have smagt på den. Dette er dog langt fra et must og skal primært ses som en praktisk handling, der modvirker, at alkoholprocenten stiger dig til hovedet, når du skal smage mange vine i streg. Men hvis der derimod er tale om almindelig smagning af et enkelt eller to glas vin for fornøjelsens skyld, vil det efter min mening være synd og skam at spytte de lækre sager ud igen.

Jeg håber, at du med ovenstående fem tips til vinsmagning er blevet lidt kogere på, hvordan du fremover kan få det maksimale ud af dine vine rent smags- og oplevelsesmæssigt.

Rigtig god fornøjelse – og skål!