Glas

Om kollektionen ⇾

Der blev ikke fundet nogen produkter
Brug færre filtre, eller ryd alt

Når man drikker vin, drikker man det aldrig direkte fra flasken. Det skal gøres med en smule finesse, og det tilbyder vi med disse smukke og elegante vinglas. Der er vin til enhver anledning, om det så er rødvin, hvidvin, champagne eller noget indimellem, så skal du nok få den helt fulde smagsoplevelse med vores nøje udvalgte glas. 

Hvorfor bruge vinglas?

Langt de fleste har allerede vinglas derhjemme, men har du nogensinde undret dig over, hvorfor man egentlig bruger dem, og ikke bare ganske almindelige glas? Andet end at det ser flot ud, selvfølgelig.
Der er en hel videnskab bag ved brugen af vinglas, og der findes i realiteten vinglas til hver enkelt type af drue - det er for nogle lige i overkanten, og typisk også kun noget, som entusiastiske sommeliere har i skabene. Men lidt lettere kan det opdeles i hvid- og rødvinsglas. 

Hvidvinsglassene er oftest mindre end rødvinsglassene, da man ikke vil have hvidvinen til at opvarmes så hurtigt som rødvinen.
Rødvinsglassene er derfor typisk en smule større, da den gerne må opvarmes lidt i glasset uden det gør noget. Ens for begge glassene er dog som regel formen af glassene, der gerne skal være tulipanformede. Glassene bør derefter fyldes til deres bredeste punkt, men ikke over dette. Først og fremmest er det nemmere at slynge rundt, når glasset kun er delvist fyldt. Derudover medfører det, at aromaen fortættes, når der arbejdes udefra og ind, hvilket opnås bedst ved netop dette punkt. 

Ovenstående er meget standard, og der er også lidt mere til det - der er for eksempel også stor forskel på størrelsen af rødvinsglas og hvidvinsglas, hvilket typisk afhænger af, hvor mange tanniner og syre der er i. Er der god kraft på tanninerne, vil en større bowle, som i et bourgogneglas, være endnu bedre, da vinen så får endnu mere luft og plads til at vokse sig større. En god huskeregel er, at jo bredere bowlen er, jo mere får vinen lov at udvikle sig, da den får mere kontakt med luften. Det er også derfor man ofte oxyderer vinen ved at slynge den rundt i glasset. Den har dog også sværere ved at holde sin temperatur, hvilket som sagt altså også delvist er hvorfor hvidvinsglas er mindre. 

Portvin bør ligeledes serveres i hvidvinsglas, for at den kan udfolde sig bedst muligt. Mange serverer fejlagtigt portvin i små snapseglas eller lignende, men med dette får man altså ikke den bedst mulige oplevelse af portvinen. Et rødvinsglas kan også bruges, hvis det er en lidt ældre/bedre portvin, og den virkelig skal have en gang luft under vingerne. 

Champagneglas er en smule anderledes end sædvanlige glas, på grund af boblerne; glassene er høje og tynde og er ikke tulipanformede ligesom vinglassene. Dette er  med til at holde på boblerne og temperaturen i glasset. 

Væsentlige detaljer

Udover faconen på glasset, er der også andre aspekter ved vinglas. Medmindre det er til en blindsmagning, bør glasset også være klart og altså uden mønstre og lignende på bowlen. Dette er så du kan få alle farvenuancerne med. Det anbefales som udgangspunkt at bruge krystalglas, da de kan pustes tyndere end almindelige glas, og reflekterer lys lidt anderledes, hvilket giver den mest klare farve til beskueren. Som en bonus kan krystalglas også typisk komme i opvaskemaskinen, da de er mere holdbare end almindeligt glas. 

Vinglas hos Den Sidste Flaske

Hos Den Sidste Flaske har vi nøje udvalgte vinglas, der skal bevirke at give dig den bedste oplevelse, når du drikker vin. 

Vores hvidvin- og rødvinsglas af Luxion serien fra Armonia er produceret af det tyndeste krystalline. Dette er en legering, der kan pustes ekstra tyndt, og du får altså derfor en nærmest usynlig barriere mellem din vin og hvad du kan se. 

Vores champagne- og bourgogneglas fra Fontignac er designet til at give dig den bedst mulige smagsoplevelse, og er ligeledes lavet af krystalline, med fokus på hver enkelt lille detalje. 

Som altid har vi prisgaranti og står inde for vores produkter. Om det er dyr eller billig vin er som sådan underordnet; glassene har faktisk stor indflydelse på din smagsoplevelse, mere end hvad man lige umiddelbart skulle tro. Du skal have den bedst mulige oplevelse, og derfor har vi skaffet alle vores glas hjem til den bedste pris, så netop du kan få mest muligt ud af din vin, uden det skal koste en bondegård.