Adelaide Hills

Om kollektionen ⇾

Der blev ikke fundet nogen produkter
Brug færre filtre, eller ryd alt

Adelaide Hills er en vinregion i Mount Lofty Ranges regionen i Australien. Den er en af de største vinregioner i den Sydaustralske stat og den strækker sig fra Fleurieu Peninsula og McLaren Vale i syden til Barossa og Eden Valley i norden. 

Druedyrkelse

I regionen dyrker man druerne Sauvignon Blanc, Riesling, Semillon, Chardonnay og Pinot Noir. Der produceres både almindelig vin og mousserende vin i regionen. Hvidvinene er kategoriseret med rene og friske smage og naturlig syrlighed. Mange af Chardonnay vinene går gennem det der kaldes for Malolaktisk gæring. Dette betyder at vinen går gennem en proces, der reducerer hårdheden og tilføjer mundfølelse. Procesessen involverer omdannelse af stærk æblesyre til blødere mælkesyre gennem virkningen af mælkesyrebakterier. 

Klima, terrior og historie

I den kølige og lange modningsperiode modnes de røde druer meget tilregneligt, hvis de bliver plantet i de helt rigtige områder. 

Regionens vinmarker er placeret mellem 400-650 meter over havets overflade, hvilket giver den, i modsætning til andre regioner i Australien, et relativt køligt klima. Der forekommer stor forskel i natte- og dagstemperaturen, hvilket giver druerne mulighed for langsomt at opbygge sukkerniveauerne om dagen og dernæst køle af om natten. Det kølige nætter giver druerne mulighed for bedre at afbalancere surhedsgrad og aromaer. 

Områderne med mere bakket terræn og dybe dale kan være problematiske steder at dyrke vin. Generelt kan man sige at den nordlige del af regionen er koldere end den sydlige del. Dels pga. de vestvendte bakker i norden kontra de sydlige, som moderes af havets indflydelse. 

I regionen findes mange forskellige jordtyper, men den mest gængse er en blanding af gråbrunt/brun lerligt sand med sandjord over lerunderlaget. Jorddybden varierer også på grund af områdets topografi. Fra stejle skråninger med stenet jord til bølgende bakker med tørveagtigt ler i bunden. 

Modningssæsonen har historisk set været meget tør og kold gennem tiden. Dette har givet druernes mulighed for at blive mere koncentrerede, som følge af en langsom vækstperiode. I 2019 hærgede store ustyrlige ildebrande overalt i Australien og ca. 1.100 hektarer vinmarker blev brændt ned, hvilket svarede til omkring en tredjedel af hele Adaleides produktion. 

Vin fra Adelaide Hills hos Den Sidste Flaske 

Her hos Den Sidste Flaske har vi desværre ikke vin fra Adelaide Hills på lager i øjeblikket. De kommer forhåbentlig snart, så vi kan smage dem og sende dem hjem til din hoveddør. Stay tuned!