Cabernet Sauvignon
-
3 tilbage
Robert Mondavi Reserve Cabernet Sauvignon 2014
USA, Napa ValleyAf Robert Mondavi1.115 kr
1.499 kr
26%
Du har set 12 ud af 61 produkter
Cabernet Sauvignon er blandt en af verdens fornemste rødvins-druer, det sjove er bare, at den rent faktisk kun er den sjette mest dyrkede drue. Forskning fra UC Davis (1996) viser, at den er en naturlig mutation af den sorte Cabernet Franc og den hvide Sauvignon blanc - heraf navnet: Cabernet Sauvignon. Druen er formentlig skabt/dannet i 1700-tallet.
Hvor dyrkes Cabernet Sauvignon
Oprindelig stammer den fra vores franske venner. I dag dyrkes den dog stort set overalt i hele verdenen (alle vinlande i hvert fald). Specielt i Bourdeaux bliver der virkelig givet meget kærlighed til druen - det samme i distrikterne Médoc og Graves. Den dyrkes dog også steder som Californien, Australien, Chile og Sydamerika hvor der ofte er meget sol og varme - lige noget for Cabernet Sauvignon!
Druens specielle kendetegn
Cabernet Sauvignon druerne modnes oftest sent og er også meget små og utrolig mørke - det giver vinen en helt vild intens farve (grundet mere skind end frugtkød sammenlignet med andre druer). Den giver vine som tit og ofte smager af solbær, eukalyptus, cedertræ, tobak og lakrids som virkelig har en god evne til at lagre og som har god kraft samt masser af tanniner.
Servering og mad
Hvordan servere man så den her drue til perfektion? Det er et godt spørgsmål, men vi kan guide dig langt hen imod det. Første step er at den i hvert fald skal åbnes 1-3 timer inden servering. Den skal derudover være en lille smule afkølet ellers skal den bare serveres ved stuetemperatur. Det er en stor vin med mange gode aromaer, og derfor er dekantering bare super vigtigt. Her kommer en karaffel i spil - den fremskynder nemlig denne proces. Til sidst med ikke mindst, så kræver den et stort glas så der kan komme nok luft ned til den - så kommer aromaer og smag nemlig for alvor frem!
Cabernet Sauvignon parres stort set altid med alle former for rødt kød (herunder okse, kalv, lam og mange flere). Udover rødt kød, så gør saucer i forskellige afstøbninger heller ikke noget dårlig for vine skabt på denne drue. Det eneste man nok lige skal være opmærksom på er, at både ris og pasta kan ødelægge de kraftige tanniner på grund af deres stivelse (og det gider vi ikke :-D).
Cabernet Sauvignon hos Den Sidste Flaske
Hos Den Sidste Flaske importerer vi altid selv vores nøje udvalgte Cabernet Sauvignon vine fra de vigtigste lande, heriblandt især Frankrig, samt de mest respekterede vinproducenter.
Vi har nogle store Cabernet Sauvignons såsom denne og vi har også lidt mere hverdagsagtige basser såsom denne fra Spanien og denne fra Italien.
Udover denne fantastiske drue, forhandler vi også eftertragtede rødvine, hvidvine, portvine, champagne og rosévine til Danmarks bedste netpriser og garanterer dig fuld tilfredshed samt lynhurtig levering inden for kun 1-3 hverdage inklusiv fri fragt ved køb af 6 flasker eller derover.