Absint

Absint opstod i Schweiz i slutningen af ​​det 18. århundrede. Det steg til stor popularitet som en alkoholholdig drink i slutningen af ​​det 19. og det tidlige 20. århundrede Frankrig, især blandt parisiske kunstnere og forfattere.

Historien om Absint "den grønne fe".

Absint er historisk beskrevet som en destilleret, stærkt alkoholholdig drik, og den var meget udbredt i Frankrig i 1800-tallet. Det er en spiritus med anisaroma, der stammer fra botaniske planter, herunder blomster og blade af malurt sammen med grøn anis, fennikel og andre medicinske og kulinariske urter.

Absint har traditionelt en naturlig grøn farve, det omtales almindeligvis i historisk litteratur som la fée verte "den grønne fe".

Hvem drikker egentlig Absint?

Bemærkelsesværdige absintdrikkere omfattede Ernest Hemingway, James Joyce, Arthur Rimbaud, Pablo Picasso, Vincent Van Gogh, Oscar Wilde, Marcel Proust, Edgar Allan Poe.

Produktion og fremstilling

Absint kan smages til med sukker. Oprindelig foregik det ved, at man simpelthen rørte sukker eller sirup de gomme ud i absinten, efter man havde tilsat vand. I 1880'erne dukkede en ny metode op, hvor man brugte en særlig absint-ske – en flad ske med huller i, som man lagde hen over glasset. Man anbragte et stykke sukker oven på skeen og hældte en fin vandstråle ned over det, så det langsomt blev opløst og dryppede ned i drikken. Senere blev der lavet særlige fontæne med små dryphaner, hvorfra vandet kunne dryppe ned over sukkeret. Nu om dage nydes absint oftest uden sukker, da den naturlige sødme fra anis og fennikel er rigeligt. Vigtigt er dog den langsomme, gerne drypvise, tilsætning af koldt vand, så smagsstofferne kommer bedst til udtryk.