Priorat
-
Rolland & Galarreta Clos d`en Ferran 2018
Spanien, PrioratAf Rolland & Galarreta339 kr
369 kr
8%
Priorat er en meget lille, men samtidig dynamisk vinregion i Calanonien i det nordøstlige Spanien. Her fås en god klassisk Priorat vin lavet på druerne Garnacha (grenache) og Carinena med hints af lakrids og kirsebær.
Den lille region
Den røde Priorat vin er helt exceptionel. Den er blandt andet en af de eneste verdenskendte vine baseret på Grenache. Regionen er klassificeret som værende en top klasse vinregion i Spanien (sammen med Rioja). Og sidst men ikke mindst er vinen gået fra at være ukendt internationalt til at være en af verdens dyreste vine.
Regionen er placeret lige syd for Barcelona og dækker over et landområde på 19.783 hektarer.
De første tegn på vinavl i regionen dateres tilbage til det 12. århundrede, da munkene fra Karteuserordenen introducerede området for vinavl. Disse munke passede vingårdene helt indtil 1835 da staten tvang dem til at afgive deres land mod erstatning. I slutningen af det 19. århundrede blev området ramt af den frygtindgydende phylloxera pest, hvilket tvang vinavlerne til at rejse udenlands og starte på ny. Først i 1950erne begyndte man at plante vin i området igen. I 1980erne skiftede man over til at producere kvalitet frem for kvantitet, hvilket naturligvis resulterede i en mindskning i udbyttet.
I dag producerer regionen omkring 5 hl/ha (hektoliter/hektar) hvilket er meget lav i forhold til det Spanske gennemsnit på 25 hl/ha. Spanien har generelt et rigtigt lav udbytte pga. sit varme og tørre klima sammenlignet med Tyskland der gennemsnitligt producerer 80 hl/ha.
Klima og terrior
Udbyttet hænger tæt i snor med kvalitet. Generelt kan man sige at et lavt udbytte ofte betyder højere kvalitet. Priorat har lavt udbytte af tre grunde; klima, vinstok alder og fattig jordbund.
Fattig jordbund betyder på ingen måde dårlig jordbund. Generelt siger man om fattige jordbunde, at planterne skal kæmpe mere for at overleve og derfor producerer de mindre, men mere koncentrerede druer.
Prioratregionen er omgivet af regionen Montsant ved Tarragona. Klimaet her er meget kontinentalt taget dens placering 25 km fra middelhavet i betragtning. Somrene er lange og tørre og den årlige nedbør kommer gennemsnitligt op på 500mm. Regionen er derfor en af Spaniens varmeste og tørreste områder.
Jordbunden er altafgørende for vinproducenter i Priorat. Den er lavet af jordtypen Ilicorella, som er en frit drænelig jord lavet af nedbrudt skifer og kvarts.