Guide: Alt om rosévin

Fra "feminin tøsevin" til en af favoritterne blandt terroirjagende vinkendere

Rosévin er en af danskernes favoritvine. Sådan har det ikke altid været. Før i tiden anså de fleste rosévinen som et sekundært produkt, som veninder og hattedamer nød at samles omkring – alene for dens fine pink kulør. 

For forenklingens skyld gør vi en lang historie kort: Vinproducenterne begyndte at tage fremstillingen af rosévin seriøst. Det samme gjorde publikum. Nu drikker selv alvorligt interesserede og fine Masters of Wine den sarte lyserøde vin og vurderer den ud fra seriøse kriterier om aromaer og noter. 

Uanset hvem du er, så forestil dig lige det her: Solen skinner. Det er fredag, og du har lige taget hul på en herlig weekend. Du har lyst til at nyde et glas kølig, læskende væske på terrassen. Hvad putter du i glasset? Du vælger med stor sandsynlighed rosé. 

Derfor synes vi, at rosévin fortjener lidt connaisseur-opmærksomhed som den kvalitetsvin, den er eller kan være. Har du undret dig over, hvad rosévin egentligt er? Vi kan nemlig afsløre, at den ikke bare er en blanding af rødvin og hvidvin, som mange fejlagtigt tror. Vi har derfor her lavet den ultimative rosé-vinguide med det formål, at du skal blive lidt klogere på, om rosévin virkelig kun er noget, som man serverer til peanuts på terrassen.

Når du ved, hvad der gør en god rosévin, bliver det også meget lettere at vælge den bedste rosé til middag med forældre, grillhygge med venner eller som aperitif. 

Hvad er rosé?

I bund og grund laves rosévin på samme måde som rødvin. Der er blot én væsentlig forskel, der gør, at du får rosévin frem for rødvin. Det kommer vi tilbage til senere. Først skal vi have aflivet nogle myter om rosévin.

Lad os først og fremmest slå fast, at rosé ikke er en blandingsvin. Det kan godt lade sig gøre at producere rosé ved at blande en smule rødvin i hvidvin, men det anses for at være en dårligere metode rent kvalitetsmæssigt. En anden vigtig pointe er, at farven i rosévin ikke er tilsat. Den flotte og sarte lyserøde kulør er et helt naturligt udfald af fremstillingsprocessen. Den bliver du klogere på i afsnittet herunder. 

Hvordan laver man rosé?

Frugtkødet i blå og grønne druer er gennemsigtigt. Det er kun skindet, der har forskellige farver. Det er netop skindet, der giver rosévinen sin pink kulør. Det sker ved en proces, der kaldes “maceration” eller udblødning. Maceration er vinens første gæringsproces, hvor blandt andet farvestoffer, tanniner og aromaer trækkes ud fra skind og kerner til vin/most. 

Jo længere tid vinen gærer med skindet, desto mørkere bliver den røde farve. For en rosévin er det som regel mellem et par timer og et par døgn. Herefter adskilles mosten/vinen fra skind og kerne for at gære videre uden. 

Hertil kan vi tilføje, at en helt dybrød bordeaux ofte trækker omkring to uger eller mere, mens den lettere beaujolais måske trækker i en uge eller mindre. 

Du kan måske også regne ud, at det betyder, at hver eneste rødvin på et tidspunkt i sin tilblivelse har været en smuk lyserød rosévin. 

Hvilke typer af rosé findes der?

Jo, det går godt for rosévin. Den er efterhånden blevet allemandseje og drikkes også af seriøse vinkvalitetseksperter. De har accepteret rosévinen som en drik, der er værd at gå målrettet efter. Rosévinens fallerede status som et biprodukt af rødvinsproduktion er lige så stille forsvundet. 

Dermed er det også tiltagende relevant at tale om de forskellige typer af rosevin, der findes. Så lad os se på dem. 

En klassisk rosévin er frugtig, let på syre, frisk i smagen og typisk med noter af solmodne bær. Balancen mellem disse elementer varierer naturligt fra rosé til rosé, og der findes både sød rosévin og tør og kraftig rosévin. 

Rosévin kan inddeles i typer på mange måder. Det, der adskiller deres smag fra hinanden, er afgjort af, hvilken vindrue vinen er produceret på, hvilket også er tilfældet med andre vine.

Her er et par eksempler: 

• Rosévin fra Tyskland på ren pinot noir er frisk og syrlig. Den opleves lysere i farven, ligesom det gælder for rødvin på pinot noir.
• Californisk rosé på zinfandel kan sammenlignes med en sødmefuld frugtbombe.
• De hypede Provence-rosévine er fremstillet på mourvèdre, grenache og cinsault syrah. Disse rosévine er friske, mineralske, mere kraftige og gode til mad. 
• Ren grenache-rosé har en fyldig og frugtig krop. 
• Syrah-rosé er til dig, der gerne vil have en mere krydret og vovet rosé. 

Kombinationerne af lagringsmetoder, druesammensætning og meget andet kan variere tæt på det uendelige. Hvis du er i tvivl, så besvarer vi naturligvis gerne dine spørgsmål og finder den rigtige rosévin til dig. Vi kan allerede lige her anbefale dig at tage et nærmere kig på Aurose Provence (som vi i ørvigt er eneimportør af i Danmark), Peter Bott, Baglietti og August Kesseler, som er vores mest populære mærker. 

6 gode råd og ting, som du (måske) ikke vidste om rosé

1. Drik rosévin til maden: Rosévinens velfortjente trendy status har den glædelige bivirkning, at flere og flere har fået øjnene op for, at den sagtens kan drikkes til mad. Ingen vil således studse over, at du serverer en sart lyserød vin til forretten som en velkomstdrink eller til tapas. Der findes lige så mange forskellige rosévine, som der gør af andre slags vine. Rosé er ikke bare rosé. Fordi rosévin placerer sig et lunt sted mellem rødvin og hvidvin, kan de pink dråber også matches med mange typer af mad. Prøv dig frem.
2. Drik din rosé ung: Husk, at en rosé som regel ikke egner sig til at blive lagret. Den sidste flaske skal drikkes inden for to år. Når den er åben, kan den holde sig 5-7 dage i køleskabet. 

Summa summarum kan rosévin så meget mere end at blive drukket kold på terrassen på en solskinsrig lørdag. Den nydes i stigende grad som velkomstdrink, passer godt til retter med lyst kød, og de kraftigere rosévine kan da også sagtens balancere en barbecuemarineret grillret med ketchup.