Sommer, sol og rosé – få styr på din rosévin

Man kan nærmest ikke sige rosé eller rosévin uden også at sige sommer og sol. De tre ting hænger uløseligt sammen, og vi skal typisk ikke langt hen i sommermånederne (eller forårsmånederne for den sags skyld), før danskerne på stribe bestiller online eller hiver roséflasker ned fra hylderne i supermarkederne.

Rosévin har det seneste årti oplevet en eksplosiv popularitet, og den pink og lyserøde vinkategori er efterhånden blevet en fast del af vinentusiasternes såvel som de almindelige forbrugeres vinsortiment i privathjemmet.

Men hvorfor så meget buzz omkring rosévin? For den ikke-vinkyndige forbruger kan kategorien nemt være lidt svær at forholde sig til, og spørgsmålene kan hurtigt melde sig på stribe: Hvad er rosévin? Hvordan laves rosévin? Hvad er den bedste rosévin? Hvordan fungerer rosévin og mad sammen? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du skal vælge rosévin?

Alle disse spørgsmål (og flere til) vil jeg forsøge at besvare i denne lille mini-guide igennem rosévinens store og forunderlige univers.

Så læn dig godt tilbage, skænk dig selv et glas kølig rosé og gør dig klar til en rejse i rosévinens tegn.

God læselyst!

Rosévin er ikke en blanding af rød- og hvidvin

Lad os bare lægge ud med det åbenlyse og første spørgsmål: Hvad er rosévin?

Fremfor at besvare dette spørgsmål med en lang definitionssmøre af tekst, vil jeg egentlig hellere slå ned på, hvad rosévin ikke er. Mange går nemlig stadig den dag i dag med en fejlopfattelse af, at rosévin grundlæggende bare er en simpel blanding af færdigproduceret rød- og hvidvin. Det skyldes nok primært den lyserøde farve, som foranlediger folk til at tro, at den hvide vin har blandet sig med den røde.

Men så enkelt kan det ikke stilles op. Godt nok er rosévin kendetegnet ved sin pink/lyserøde farve. Men rosé er alligevel en selvstændig og særskilt vinkategori, der figurerer på lige fod med rød- og hvidvin.

Rosévin er altså ikke et blandingsmateriale. Så langt så godt. Men hvordan laves rosévin så? Lad os se nærmere på det.

Hvordan laver man rosévin? Et spørgsmål om kontakt mellem druemost og -skal

Det er måske ikke helt forfejlet, at mange tenderer til at forveksle rosévin med en slags rødvin. Der er nemlig en vis sandhedsværdi i denne opfattelse – og så alligevel ikke.

Fremstilling af rosévin ligner nemlig langt hen ad vejen den produktionsmetode og -proces, som gælder for rødvin. Men for rosévinens vedkommende er der bare tale om en ”afbrudt” rødvinsproduktion. Dette skal forstås således, at man forkorter det tidsrum, hvor druemosten er i kontakt med de blå drueskaller – vel at mærke efter at selve mostens gæringsproces er i gangsat. Denne afbrydelse eller forkortelse af druemost/skal-kontakt har følgende to effekter: 

1. Den røde farve bliver nedtonet – hvilket resulterer i den lyserøde/pink farve
2. Udviklingen af tanniner (garvesyrer) begrænses – hvilket har betydning for vinens bevaringspotentiale, struktur og tekstur samt bitterheden og fylden.

Rosévinen er på denne måde kendetegnet ved for det første den smukke lyserøde farve og for det andet den lette, til dels tørre og syreholdige smagskrop. Typisk vil rosévine levere en forfriskende smags- og duftoplevelse af bær- og frugtkombinationer, der gør dem ekstremt let drikkelige. Dog vil du også sagtens kunne opleve mere sød rosévin, hvor restsukkeret er blevet opkoncentreret, hvilket eksempelvis er et yndet valg til desserter og generelt det søde køkken.

Men lad os lige kort dvæle lidt ved den pink farve…

Hvordan spotter jeg en (god) rosé? Gå efter farven – og smagsløgene

Den umiddelbare tommelfingerregel, når du skal spotte en rosévin, er, at du altid kan gå efter vinens lyserøde/pink farve. Men så nemt slipper du alligevel ikke altid.

Rosé-farven repræsenterer nemlig en skala, der bevæger sig fra dybe, mørke og intense rosa-nuancer, der nærmest giver associationer til en Pinot Noir-rødvin, til de helt lette og lyserøde farbeskær, der af og til kan være næsten gennemsigtige.

Du skal derfor ikke frygte, at du pludselig er gået hen og blevet farveblind, hvis du bliver præsenteret for en rosévin, der ikke er klassisk pink. Hvis du er i tvivl, kan du for det meste altid afkode, om det er en rosé eller ej på den pågældende vinflaskes etikette.

Spørgsmålet om, hvordan du så spotter en god rosévin eller ligefrem den bedste rosévin – ja det er en helt anden og mere vanskelig sag. Der findes nemlig ikke ét fast og endegyldigt facit på en ”god” rosévin. Godt nok findes der rosévine af højere og lavere kvalitet samt mere sjældne typer end andre. Men om vinen er god eller ej er og bliver i sidste ende et spørgsmål om individuelle smagspræferencer (eller måske rettere personlige smagsløg).

Rosévinens oprindelse – en lynhurtig historielektion  

Rosé udgør en vinkategori, der ikke har voldsomt mange år på bagen historisk set sammenlignet med eksempelvis rød- og hvidvin. Oprindeligt stammer rosévinen fra Portugal, hvor vinmagere producerede en relativt mørk, kraftig og sød version.

Senere hen har rosé-produktionen spredt sig til hele verdenen, men har særligt koncentreret sig omkring Provence-området i Sydfrankrig. Fransk rosé er af den grund blevet et meget efterspurgt blandt danskerne, der elsker de forfinede vines tørre smag samt lyse og sarte roséfarve.

Hvilke druesorter skal du særligt holde øje med?

Markedet bugner med rosévine og -mærker – og på samme måde er antallet af druesorter til rosé-produktion mangfoldig. Jeg vil ikke kede dig med en lang liste over samtlige druesorter, men derimod fremhæve nogle få stykker, som du med fordel kan være opmærksom på, når du skal vælge rosévine. 

Hører du navnet ”Grenache”, bør du i den grad spidse øre. Denne druesort stammer fra Spanien og er særligt populær for tiden. Er du mere til de oversøiske vine, vil jeg især fremhæve Zinfandel-druen, der typisk bidrager med rosévine i den søde ende af skalaen.

Generelt set siges det, at tørre rosévine ofte kommer fra områder med køligere klimaforhold, mens de mere søde af slagsen produceres under varmere himmelstrøg.

Overvej mousserende rosévin og drinks med rosévin  

Foruden de klassiske rosévine er man i høj grad også begyndt at eksperimentere med mousserende rosévine. Kombinationen af perlende bobler, det lette og frugtige smag samt den smukke pink farve har gjort de mousserende udgaver til et oplagt valg, hvis du skal servere en let aperitif til en festlig anledning. 

På samme måde sker det ikke sjældent, at man støder på drinks med rosévin – både grundet farven og den let drikkelige karakter. Hvorfor ikke lave en nem velkomstdrink med rosévin fremfor at skulle stå og bøvle med et væld af ingredienser og komplicerede opskrifter.

Kort sagt: Rosévin med eller uden bobler er bare en sikker vinder.

Rosé og mad – et perfekt match i sommerperioden 

Vi danskere elsker at servere vin til mad. Men hvordan folder det sig egentlig med rosévin til mad? Rigtig godt, kan jeg afsløre!

Rosévin og mad er generelt set et match made in heaven – særligt i sommerhalvåret, hvor solen og varmen kalder på en kølig rosé til de varme såvel som kolde retter. Prøv eksempelvis at servere en tør og let rosévin til en tilsvarende let og frisk sommersalat. Eventuelt kombineret med bær og modne frugter, der kan komplementere frugtsødmen og -noterne i rosévinen.

Nogle bruger endda rosévin i madlavning som ingrediens – fx i form af en sovs med rosévin eller en kold ærtesuppe toppet op med mousserende rosévin.

Men i min optik kommer rosévinen særligt til sin ret som enkelte stående glas, der nydes køligt ved den rette serveringstemperatur på terrassen en varm sommerdag. Der findes simpelthen ikke noget bedre!

Afslutningsvis vil jeg lige understrege en vigtig pointe:

Rosévin bør som hovedregel altid nydes umiddelbart kort tid efter, at du har købt flasken. Der er altså ikke tale om ”gemmevine”, men derimod vine, der bør åbnes og drikkes i deres ungdom. På den måde opnår du rosévinens fulde potentiale.

Ellers er der såmænd ikke andet tilbage end at sige: GOD sommer og SKÅL i god rosévin!