Vinens ABC | De vigtigste begreber og udtryk

Vinens ABC – få styr på de vigtigste begreber

Er du typen, der elsker at tale om, diskutere og fortælle om vine, men halter det af og til med at få sat de rette ord og begreber på? Eller måske du er novice på vinområdet, men bare gerne vil blive klogere på vinuniverset generelt, så du kan snakke med, når emnet kommer på tale? Uanset om du er erfaren vinentusiast eller ny på feltet, kan det være en fordel at få styr på de mest gængse og væsentlige fagudtryk og -begreber, der eksisterer i ”vinordbogen”. Og det er lige netop, hvad du kan få lige her.

I dette korte blogindlæg har jeg lavet en liste med de mest relevante og centrale begreber og udtryk fra vinens ABC. Jeg introducerer dig for ord i forhold til vinens smag, duft, udseende og krop, så du kan blive klædt optimalt på til næste vinmøde eller -indkøb.

Go’ fornøjelse!

Smag og duft

Vi lægger ud med at se nærmere på en række begreber og fagudtryk, der beskriver vinens aromatiske smags- og duftstruktur.

Animalsk

Når der udvikles noter af kød, stald, læder, gødning eller lignende – typisk i ældre vine.

Aroma

Duften af druer i (den unge) vin. Aromatisk bruges til at beskrive vine med en særlig aroma og smag.

Balance

Harmonien mellem vinens forskellige elementer og noter.

Blød

En vins grad af blødhed indikerer, hvor rund smagen er set i forhold til mængden af syre og tanniner.

Bouquet

Betegnelse for duften af en moden vin.

Dybde

Dybde dækker over en skala for, hvor høj intensitet den pågældende vin har. Jo dybere vin, desto mere intens og kraftig smag.

Drikbar

Et udtryk for, at vinen kan drikkes med fornøjelse, uden at den er moden.

Eftersmag

Kaldes også for vinens ”finale” og indikerer, hvilken grad af balance vinen afspejler, samt hvor velegnet den er som ”gemmevin”.

Floral

Et udtryk, der henviser til vinens blomsteragtige duftnoter – uafhængigt af hvorvidt der er tale om røde eller hvide druer. Florale noter kan eksempelvis være violer, tjørn, hyldeblomst, blomsterhonning, lind, roser og mange andre.

Frugt

Frugt dækker over en skala for, hvor frugtig rød- eller hvidvinen er. Det vil sige, hvor stor en koncentration af frugtsmag og -duft – herunder særligt bær – vinen bærer. Blandt rødvine finder du typisk frugtnoter fra ribs, brombær, jordbær og lyse/modne kirsebær, mens hvidvine typisk afslører noter af citrus, æble, abrikos, fersken og mango. En god tommelfingerregel er, at jo mere filtreret vinen er, desto mindre er frugtkoncentrationen.

Fyldighed

En fyldig vin er betegnelsen for en vin, der fylder godt i munden. 

Kraftighed

Jo mere kraftig en vin er, desto mere rig og fyldig er smagen.

Krop

En vins krop er udtryk for dens vægt, fylde og smagsstruktur. En stor vin er typisk forbundet med en tung, kraftig og dyb smagsstruktur samt ofte en høj alkoholprocent.

Oxideret

En vin, der er blevet udsat for oxidering, vil typisk miste smag og opleves som værende både fad og skarp.

Propsmag

Et begreb, der henviser til en fejl ved vinen, der antager dårlig smag og fremstår decideret muggen eller støvet i sit helhedsudtryk.

Rundhed

Jo mere rund vinen er, desto mere blød og fyldig opleves den.

Syre og tørhed

Syre og tørhed refererer til en skala for, hvor lavt restsukkerindholdet i vinen er. Hvis restsukkerindholdet er under 2-3 gram pr. liter, definerer man generelt set vinen som værende syrlig og tør – både ved rød- og hvidvine. Syren stammer fra selve druekødet og skal helst udgøre et balanceret modspil i forhold til frugten og sødmen. Vinens syreindhold fornemmes typisk som en slags prikken på tungespidsen, og den er med til at aktivere spytproduktionen, så munden ikke udtørrer helt.

Tanniner

Tanniner kaldes også ”garvesyre” på dansk og bliver ofte anvendt som synonym til tørhed, da tanninerne i rødvin er med til at give en udtørrende oplevelse i hele munden – i modsætning til syren. Tanniner eksisterer kun i vine, der er baseret på røde druer, og de kommer fra drueskaller, fadlagring, druesten eller stilke, afhængigt af rødvinens kvalitet. Koncentrationen af tanniner i en rødvin har afgørende betydning for vinens lagringspotentiale, og deres tilstedeværelse er eksempelvis vigtig i forbindelse med servering af relativt fede retter med kød, da de her kan rense ganen mellem bidderne og tøjle såvel sødme som fedme i maden.

Sødme

Sødme henviser til en skala for, hvor høj koncentration af restsødme, vinen er udstyret med efter gæringsprocessen, der omdanner sukkerindholdet til alkohol. Sødme fornemmes typisk på tungespidsen og skal altid ses i lyset af vinens syreindhold, så der opnås en perfekt sødme/syre-balance. Særligt dessertvine, hed- og portvine er karakteriseret ved en høj restsødme, der går perfekt til desserter og søde sager.

Lukkethed

En vin er lukket, hvis den ikke afgiver nogle egentlige duftnoter, når man snuser til den i glasset. Duften er typisk begrænset hos helt unge vine, og vinens duftstruktur og kompleksitet kan ofte blive fremelsket og intensiveret ved at ilte den, hælde den op i god tid og ikke mindst slynge den godt rundt i vinglasset.

Åbenhed

En vin betegnes som åben, hvis dens duftnoter og -struktur tydeligt kommer til udtryk, når man dufter til den i vinglasset. Iltning af vinen kan i mange tilfælde ”åbne” en ellers relativt lukket vin op.

Udseende og fremtoning

I det følgende har jeg oplistet en række vigtige fagudtryk, som kan være behjælpelige til at beskrive vinens udseende og fremtoning.

Bundfald

Bundfald er et udtryk for, i hvilken grad en vin er grumset eller uklar. Bundfald kaldes også ”vinsten” eller krystaller og består af kalium og vinsyre (krystallinsk bundfald). Jo mindre filtreret vinen er, desto større koncentration af bundfald – og omvendt. Det betyder også, at meget frugtige vine typisk vil have mere bundfald og opfattes som mere grumsede. På samme måde kan ældre vin efter længere lagring udvikle bundfald. Her anbefales det altid at hælde vinen forsigtigt op eller over i en karaffel, så bundfaldet undgås i glasset. 

Farve

Vinens farve er defineret af selve druesorten, som vinen produceres af. Netop derfor får rødvine deres røde farve grundet røde druer, mens hvidvine får deres hvide karakter af grønne druer. Derudover afhænger farven også af en lang række andre påvirkningsfaktorer – herunder klima, fadlagring, høsttidspunkt og meget andet. Farven ændrer yderligere karakter med tiden, og du skal derfor ikke blive bekymret, hvis dine gemmevine antager meget mørke og brunlige farvenuancer med alderen.

Gardiner

Betegnelse for de ”striber” af vin, der langsomt løber ned ad indersiden på vinglasset, når man har cirkuleret vinen i glasset eller drukket af det. Hvis gardinerne bliver hængende i lang tid, er det et tegn på, at vinen har en høj viskositet og koncentration af glycerol – typisk forbundet med vine med høj alkoholprocent.

Servering og opbevaring

Vi runder kort af med et par hurtige begreber, der kan anvendes i forbindelse med servering og opbevaring af vine.

Dekantering

Udtryk, der bruges til at beskrive den proces, hvor man hælder vinen fra flasken over i en beholder med det formål at minimere mængden af bundfald i vinglasset. Tilgangen er typisk, at man først lader vinen stå oprejst i et stykke tid, så den kan hvile og bundfalde. Først herefter hældes vinen stille og roligt over i beholderen, så bundfaldet bliver i flasken. Læs mere om dekantering i vores blogindlæg.

Fadlagring

En behandling af vine, der anvendes til enten at udvikle vinen eller give den egetræssmag. Behandlingen foregår ved, at vinen iltes og blødgøres langsomt igennem træets porer.

Gemmevin

Betegnelse for vine, der er velegnede til at blive gemt.

Iltning

Betegnelse for den proces, hvor man hælder vinen fra flasken over i en anden beholder. Her gælder det om at ”pjaske” vinen så meget som muligt for at cirkulere og give den luft – i direkte modsætning til ”dekantering”. Målet er, at vinen får mulighed for at afgive sine aromaer.

Lagringspotentiale

Indikation på, i hvor høj grad den pågældende vin er velegnet til at blive gemt og oplagret (i længere tid). Du kan læse mere om vinopbevaring her.

Vin-/serveringstemperatur

Begreb for, hvilken temperatur vinen bør serveres ved. Serveringstemperaturen for vine afhænger af selve vinens type, og ikke mindst hvad vinen serveres til.

Jeg håber, at du med ovenstående gennemgang af vinens ABC er blevet klogere på de vigtigste fagudtryk, så du kan snakke med og slynge om dig med korrekte fraser.