Nyd en aften uden tømmermænd: Opdag en verden af alkoholfri vine
Nyd alkoholfri vin og kør sikkert hjem
Er der noget mere ærgerligt end at sidde til en stor sammenkomst, en hyggelig middag med venner eller på en fin restaurant og ikke kunne nyde et godt glas vin til maden? Det er, som om vin for mange danskere simpelthen bare er en fast del af en sjov, vellykket festlig aften.
Hvis du ligesom os bare elsker vin – både for smagen og selve hyggen omkring det at sidde med et glas vin – har du måske overvejet eller allerede prøvet en alkoholfri vin. Det kan også være, at du er typen, som hvert år hopper på fænomenet ’hvid januar’ og er tørlagt på alkoholfronten i hele januar.
I indlægget her skal vi dykke ned i, hvad alkoholfri vin egentlig er for en størrelse, hvordan det er blevet til, og du skal naturligvis ikke snydes for et par gode tips til alkoholfri vine, du kan starte på.
Hvad er alkoholfri vin?
For at en vin kan klassificeres som værende alkoholfri ifølge den danske lovgivning, må indholdet af alkohol ikke overstige 0,5 %. Nogle er sågar helt nede på 0,0 %. Det kræver en ekstra proces i vinproduktionen.
Der findes overordnet set to primære metoder til at fjerne alkohol fra vin:
- Vakuumdestillation: Ved denne metode destilleres den ellers færdige vin ved stuetemperatur, hvorved alkoholen simpelthen fordamper fra vinen.
- Omvendt osmose: Ved omvendt osmose filtreres væsken gennem et filter med huller, der er så tilstrækkeligt små, at kun alkohol og vand kan passere, hvilket efterlader en alkoholfri vin.
Der findes også andre måder at fjerne alkoholen fra vin på, men disse er de mest brugte. Ud over denne sidste afgørende proces fremstilles alkoholfri vin altså på samme vis som almindelig vin.
Tjek vinens etikette: Det, som du skal være opmærksom på, er, at alkoholfri vin nogle gange er tilsat forskellige former for tilsætningsstoffer og aromastoffer. Det gør producenterne i et forsøg på så vidt muligt at bevare en lækker mundfornemmelse og smagen af vin, som desværre ikke kan undgå at gå lidt tabt under den proces, der fjerner alkoholen. Det kan du selvfølgelig læse på etiketten.
Mange gange vil du opleve, at alkoholfri vin faktisk er mere sød eller mere syrlig end almindelig vin, da der ikke er alkohol til at afbalancere smagen. Nogle vil endda mene, at alkoholfri vin er lidt saftevandsagtig.
Læs mere om, hvordan alkoholfri vin laves her i vores vinleksikon.
Hvem kan drikke alkoholfri vin?
I og for sig er alkoholfri vin stort set velegnet for alle. Du kan dog være tvunget til at vælge den alkoholfri version af en eller flere valide grunde. En god alkoholfri vin er oftest i høj kurs hos blandt andet diabetikere, gravide og allergikere.
Derudover er det en fordel at nyde den alkoholfri version af din yndlingsvin, hvis (den fås og) du gerne vil spare på kalorierne. Der er nemlig færre kalorier i alkoholfri vin end i almindelig vin med en højere alkoholprocent.
Har du taget køretjansen hjem fra festen? Ja, så var det måske også en god idé at nøjes med at se dybt i den alkoholfri vinflaske. Her er det jo en klar fordel at kunne nyde et glas alligevel.
Find den bedste alkoholfri vin
Fantastisk god alkoholfri vin hænger ikke på træerne. Faktisk kan der godt være lidt langt mellem snapsene (eller rettere vinene), når vi taler alkoholfri vin. Skal du have alkoholfri vin som gravid, kan du naturligvis trøste dig med, at det kun er for en begrænset periode, inden du er tilbage og kan nyde de høje procenter og har frit valg på alle vinhylder igen.
Er det derimod en mere langsigtet løsning, du er ude efter – enten fordi du har diabetes eller er allergisk over for nogle indholdsstoffer i vin, kan du evt. lave din egen lille uvidenskabelige alkoholfri vintest derhjemme, hvis du har mod på det.
Den stigende efterspørgsel på det alkoholfri alternativ gør, at du kan finde alt fra økologisk alkoholfri vin til alkoholfri mousserende vin. Finder du en favorit, udbydes der også alkoholfri vin på karton.
Alkoholfri vin hos Den Sidste Flaske
Vi har smagt på en hulens masse lækre vine. Det inkluderer også alkoholfri vine. Her hos Den Sidste Flaske kommer ingen vin på hylden, uden at vi har smagt på den først. Så ved vi, at vi kan stå inde for kvaliteten af det, der er i flasken. Vores sortiment er altid skiftende, så se hele kollektionen her.
Alkoholfri vin er et rigtig godt, sundere og mere kalorielet alternativ til et glas vin, som også egner sig til gravide, diabetikere og allergikere.
Skål i alkoholfri vin alle sammen!