Der er en reservation på min konto, selvom ordren er annulleret – hvorfor?

Hvis din ordre er annulleret eller fejlet, kan du stadig opleve, at der er reserveret et beløb på din konto – især hvis du har betalt med Mastercard, Visa eller et andet debetkort.

Det er ikke os hos Den Sidste Flaske, der reserverer pengene, men derimod din bank, som midlertidigt har sat beløbet til side. Det sker automatisk ifølge kortudstederens betingelser.

Hvornår forsvinder reservationen?
Pengene vil typisk være reserveret i løbende måned + op til 30 dage, afhængigt af bankens praksis. Reservationen forsvinder automatisk, når perioden udløber.

Kan reservationen ophæves før tid?
I nogle tilfælde kan banken ophæve reservationen tidligere, hvis de modtager dokumentation fra os om, at ordren er annulleret.
Hvis du ønsker at forsøge dette, kan du skrive til vores kundeservice nedenfor, så sender vi gerne dokumentationen til din bank.

Herefter er det op til banken, om de kan ophæve reservationen før tid. Hvis ikke, skal du desværre afvente, at beløbet frigives automatisk.