Vinproduktion
Hvad er vegansk vin?
Vegansk vin er vin, som er produceret uden brug af animalske produkter. Ofte bruges animalske produkter i klaringen af vinen til at skille bundfaldet fra vinen. Bundfaldet binder sig nemlig til proteinerne i de animalske produkter og falder dermed til bunden af flasken. Disse animalske proteiner kommer f.eks. fra æg, mælk, knogler, gelatine og fiskeblærere.
I de senere år, er vinproducenterne blevet yderst kreative i forhold til at finde vegetabilske produkter, der kan hjælpe med klaringen af vinen i den veganske vinproduktion. Løsningen er ret enkel, da man har fundet ud af, at man kan erstatte de animalske proteiner med vegetabilske proteiner, som kommer fra korn såsom hvide eller bælgfrugter såsom ærter. De filtrerer nemlig også vinens bundfald fra, så den bliver klar og flot.
En helt anden løsning er brugen af mineraljord i vegansk vinfremstilling. Bentonit er for eksempel en vulkansk aske, der benyttes i klaringen af vin. Aktiveret kul anvendes til at absorbere uønskede fejl i smagen. Med alle disse tiltag og justeringer i forhold til konventionel vinfremstilling med animalske produkter, tager vegansk vinfremstilling lidt længere tid på grund af de komplekse veganske procedurer.