Vinproduktion
Hvad er forskellen på Champagne, mousserende vin, prosecco og cava?
Champagne, mousserende vin, prosecco og cava er alle sammen vine med bobler i (kulsyre). De har alle sammen forskellig geografisk oprindelse, og laves på forskellige druesorter. Ofte varierer de i farve og kulsyreindhold.
En mousserende vin af kvalitet skal mindst indeholde 3,5 bar kulsyre og mindst 10% alkohol. Ofte laves den på en enkelt druesort, men hvis vinen skal laves af flere forskellige druer, skal druerne være autoriseret som værende kvalitets vindruer. Man kan lave mousserende vin af alle druesorter, hvadend man vil have hvid, rosé eller rød mousserende vin. Det er dog mest populært at dyrke hvid og rosé mousserende vine. Produktionen af vinen tager oftest plads i en tank, hvor den har gode muligheder for at gære under optimale temperaturer og omstændigheder. Gæringen kan også via. den traditionelle måde; gæring i flaske. Denne metode er dog mere omstændig.
Champagne er en kvalitets mousserende vin, som har hjemsted i Frankrig i Champagne. Den er beskyttet og må kun dyrkes i dette område. Selve drikken champagne må kun laves med den gamle tradiotionelle gæring på flaske metode. Kun 7 druevarianter er tilladt til produktionen af champagne, herunder; Pinot Noir, Pinot Meunier, Chardonnay, Arbane, Petit Meslier, Pinot Gris og Pinot Blanc. Druerne må kun komme fra vinemarker i Champagne og skal undergå sin process i samme område. Champagne er tilgændelig i både Blanc og Rosé, begge hvilke kan laves på hvide og røde druer. En 'Blanc de Blancs' laves kun på hvide druer, hvor en 'Blanc de Noirs laves på røde druer (som presses før gæring). De fleste champagner er en blanding af flere druer. Champagne er naturligvis ikke det eneste område i Frankrig, der dyrker mousserende vine. Al kvalitets mousserende vin, som kommer fra andre steder end Champagne, skal kaldes for Crémant.
Prosecco er et beskyttet område i det nordlige Italien, hvilket indkrandser regionerne Veneto og Friuli, hvor vinene Tranquillo (alm. vin), Frizzante (mousserende) og Spumante (mousserende) produceres. Frizzante har et kulsyreindhold på mellem 1 og 2,5 bar, Spumante mellem 3 og 6 bar. Hvid Prosecco skal altid laves på mindst 85% Glera druer (Glera blev kaldt Prosecco indtil 2009, men blev ændret pga. forvirring); De sidste 15% må tilføjes fra otte forskellige druevarianter. Prosecco må gerne gæres både på tank og på flaske.
Overordnet set, kan man sige at forskellen på ovennævnte er deres geografiske område, hvilke druesorter vinen dyrkes med og måden hvorpå den gæres.