Hvornår tilsættes svovl til vinen?

Først og fremmest tilsætter man svovl til vinen, da det er en meget god metode til at stabilisere, bevare og sterilisere vinen. Svovl binder sig fast til ilten i vinen og beskytter dermed mod oxidation. Svovl forhindrer uønskede enzymer, som ofte har negativ effekt på vinen og dens udvikling. Svovlen fjerner også microorganismer, som ofte også har negativ indflydelse på vinens udvikling. 

I vinmarken bruges svovl meget effektivt til at fjerne svampesygdomme. I vinkælderen bruges svovl i flere af vinproduktionens trin. Selvom der i mosten er blevet tilføjet svovl til at forhindre uønsket gæring og oxidation bruger man den også flere gange efterfølgende. Efter gæringsprocessen tilføjer man svovl til 'den unge vin' for at stabilisere den. Når vinen skal ældes bliver den igen tilføjet svovl (kun hvis det er nødvendigt) og før den kommer på flaske får den en sidste mængde svovl for at den levetid. 

Hvor ofte og hvor meget svovl der skal tilføjes afhænger af en lang række faktorer; druevariant, kvaliteten af druerne, produktionsprocessen, kælderhygiegne og ældningsstil. Svovl har også stor effekt på vinens lugt og smag og dette tages der ligeledes højde for. Svovl tilføjes i sin form svovl dioxid, svovlsyre eller salt fra svovlsyre. Svovlen former, sammen med vand, svovlsyre, hvis salte kaldes for sulfitter. Ofte står der på vinenes merkater at de indeholder sulfitter. Sulfitter er ikke sundhedsfarlige og ifølge en lang række undersøgelser, er de heller ikke grunden til at man får hovedpine efter indtag af store mængder vin.