Vinkultur
Hvad er naturvin?
Der findes ingen fast definition, ej heller kontrol, af hvad naturvin præcis er, eller hvordan den skal laves. De fleste vinbønder vil dog praktisere følgende metoder, hvoraf mange også gør sig gældende i økologisk og biodynamisk vinproduktion:
1. Brug af økologisk eller biodynamisk dyrkede druer.
2. Ingen kunstvanding i vinmarken er tilladt.
3. Druerne skal håndplukkes og der må ikke tilføjes sukker, bakterier eller gærceller.
4. Syreniveauet må ikke justeres.
5. Ingen tilføjelse af smagsregulerede stoffer, herunder gør brug af egetræs chips, egetræs savsmuld, egetræs stave og lagring på egetræsfade sig også gældende.
6. Vinen filtreres eller klareres ikke.
7. Man må ikke manipulere vinen gennem centrifuger, micro oxidation, reversed osmosis, cryoextraction mm.
8. Der tilsættes ikke SO2, og vinen stabiliseres heller ikke på andre måder, såsom kuldebehandling, sterilfiltrering, tilsætning af gumanerobic, pasteurisering mm.
Med alle disse forbehold tænker man måske at det er svært at lave gode naturvine. Og det er det bestemt også. Med det sagt laves der naturligvis både gode og dårlige naturvine. Mange af disse metoder, som man ikke må bruge i naturvin, er nemlig med til at give konventionel vin god balance i syre-sukker niveauet, behagelige tanniner osv.