Hvordan bliver mousserende vin lavet?

Mousserende vin er i virkeligheden blot gæret frugtsaft. Hvis man lod druerne ligge uden indblanding, ville de automatisk blive alkoholholdige. Når druernes skaller sprækker, vil gærcellerne, der sidder på drueskallen, sætte gang i gæringsprocessen. 

Når en høst er slut det ene år (om efteråret), går vinplanterne i dvale. Henover vinteres ryddes op i markerne og opbindingssystemerne repareres, hvis der er behov for det. I februar beskæres vinplanterne. Beskæringen foregår ved håndkraft og kræver en del mandskab alt efter vinmarkens størrelse. Den nye vækstsæson finder sted i foråret og her skal vinmarkerne tilses dagligt. Planterne vokser nu for alvor. Indimellem skæres ned på antalles af skud, så planterne har færre skud af bruge deres energi på. I Europa blomstrer planterne i maj. Henover sommeren holdes et vågent øje med markerne, da hård vind og skadedyr kan ødelægge årets høst. I september og oktober høstes druerne endeligt. 

Tidspunktet for hvornår høsten skal sættes i gang, afhænger især af druernes modenhed. Producenterne ser blandt andet på druernes sukkerindhold. I dag høstes de fleste druer med maskine, hvilket man både kan være for og imod. Høstmaskinen kan høste et stort område hurtigt, hvilket kan være en kæmpe fordel i forhold til vejret. På svært tilgængelige marker er håndkræft nødvendig og det gode ved menneskehånden er at den kan sortere med en anden kvalitet. 

De høstede druer sorteres i både hele klaser og nogle gange sorteres de helt ned til enkelte bær, inden de sendes videre i processen. På denne måde sikrer man at det kun er de rene og optimalt modne druer der kommer med. Dermed løftes kvaliteten især. 

Mousserende vin er vin med kulsyre i, hvilket er kommet til ved hjælp af en ekstra gæringsprocess. Trykket skal være på mindst 3 bar, for højkvalitets mousserende vine mindst 3.5 bar; det maksimale er 6 bar. Hvis kulsyre er tilføjet til almindelig vin SKAL der på flasken stå, at det er mousserende vin med tilføjet kulsyre. 

For at sætte gang i den ekstra gæringsprocess tilføjes sukker og gær til basisvinen (vinen der er blevet gæret en enkelt gang). Gæret konverterer sukkeret til alkohol og carbon dioxid, men denne gang sørger man for at carbon dioxiden ikke forsvinder fra drikken. Denne gæringsprocess kan tage plads i en tryktank eller på flaske. 

Hvis man gør dette på flaske, bliver den omhyggeligt forseglet med en cork prop og lagres horisontalt. Over en periode på flere måneder bliver de vendt 1/8 af en cirkel med jævne mellemrum, hver gang med flaskehalsen vendt nedad. På denne måde sørger man for at den døde gær samler sig i flaskehalsen lige under proppen. Jo længere tid vinen ligger og gærer jo finere bliver den. Så snart den er færdig og alt gæren ligger under proppen, flyttes de med flaskehalsen nedad igennem et stort koldt bad, der fryser flaskens indhold ned. Herefter tager man proppen af og det brugte gær ryger ud. Nu mangler den dog en smule indhold. For at fyldte flasken helt op, får den en mikstur af vin, sukker og brandy. Til sidst forsegles den med en prop. 

Hvis den mousserende vin laves på tank tages der nøje højde for temperatur og tryk. Carbon dioxiden (kulsyren). Kulsyren opløses i vinen, og omrøres regelmæssigt. Til Sidst afkøles tanken, og den mousserende vin filtreres og aftappes.