Vinproduktion
Hvem har tilladelse til at lave vin?
Enhver person, der ejer et område med god jordbund og vinstiklinger kan dyrke vin til privatforbrug. Dog anbefales det, at man besidder en smule viden indenfor området, hvis man vil lykkedes med sin vin.
Hvis man sidder med en drøm om at producere vin til kommercielt brug, skal man heller ikke slå sig ud. I Danmark er der gode muligheder for at starte op som vinproducent - man skal dog være villig til at smide en del penge i puljen. Vinavl er en yderst spændende produktion. Det kræver tid, samt en meget stor arbejdsinsats, hvis man er alene om projektet. Der skal investeres i vinmarker og produktionsfaciliteter, som skal godkendes af fødevaremyndighederne.
Det koster omkring 1 million kroner at etablere og drive en vingård på 1 hektar de første 10 år, hvis man inkluderer værdien af eget arbejde. Herefter vil økonomien balancere sig, med mindre noget går galt. Det kræver viden af dyrke vinstokke, hvor ikke mindst beskæringen er af afgørende betydning for udbytte og kvalitet.
Der findes et hav af forskellige onlinekurser og dagskoler, hvor man kan lære alt om at dyrke vin. Vi kan klart anbefale at tage et sådant kursus, hvis man vil igang med at dyrke vin. Vi ønsker held og lykke her fra Den Sidste Flaske. Måske vi en dag skal sælge din vin?