Hvordan laver man rosévin?

Rosévin er i virkeligheden blot gæret frugtsaft. Hvis man lod druerne ligge uden indblanding, ville de automatisk blive alkoholholdige. Når druernes skaller sprækker, vil gærcellerne, der sidder på drueskallen, sætte gang i gæringsprocessen. 

Når en høst er slut det ene år (om efteråret), går vinplanterne i dvale. Henover vinteres ryddes op i markerne og opbindingssystemerne repareres, hvis der er behov for det. I februar beskæres vinplanterne. Beskæringen foregår ved håndkraft og kræver en del mandskab alt efter vinmarkens størrelse. Den nye vækstsæson finder sted i foråret og her skal vinmarkerne tilses dagligt. Planterne vokser nu for alvor. Indimellem skæres ned på antalles af skud, så planterne har færre skud af bruge deres energi på. I Europa blomstrer planterne i maj. Henover sommeren holdes et vågent øje med markerne, da hård vind og skadedyr kan ødelægge årets høst. I september og oktober høstes druerne endeligt. 

Tidspunktet for hvornår høsten skal sættes i gang, afhænger især af druernes modenhed. Producenterne ser blandt andet på druernes sukkerindhold. I dag høstes de fleste druer med maskine, hvilket man både kan være for og imod. Høstmaskinen kan høste et stort område hurtigt, hvilket kan være en kæmpe fordel i forhold til vejret. På svært tilgængelige marker er håndkræft nødvendig og det gode ved menneskehånden er at den kan sortere med en anden kvalitet. 

De høstede druer sorteres i både hele klaser og nogle gange sorteres de helt ned til enkelte bær, inden de sendes videre i processen. På denne måde sikrer man at det kun er de rene og optimalt modne druer der kommer med. Dermed løftes kvaliteten især. 

Rosévin bliver lavet på røde druer. Det er også fra dem, at vinen får sin roséfarve. Vinen laves dog ikke efter samme teknikker som Rødvin. Den bliver produceret ligesom en hvidvin, hvor gæringen finder sted efter at druerne er blevet presset. 

I rosévinsproduktionen presses druerne og mosten hældes derefter på en tank, hvor gæringen sættes i gang. Man bruger oftest smagsneutrale stål- eller betontanke til rosévin, men nogle steder bruges også træfade. Med træfade, kommer smagsnoter fra træet naturligvis til at have betydning for vinens færdige resultat. Man kan gære ved forskellige temperaturer. Ved høj temperatur bliver gæringen hurtig og voldsom og ved lav temperatur det modsatte. 

Under gæringsprocessen omdannes druernes sukkerindhold til alkohol og carbon dioxid. Ofte er gæren til stede i sin naturlige form, hvis den ikke er blevet dræbt ved tidlige behandlinger. Gæren har sin indvirken indtil, at alt sukkeret er blevet til alkohol, eller indtil, at alkoholniveauet er blevet så højt, at den stopper med at virke.

Næste stop på vejen er lagring. Hvor lang tid, den enkelte producent lader sin vin ligge, er et spørgsmål om stil, lovgivning, kvalitet, pris og tradition. Vin lagret i ståltanke er ofte mere friske og frugtige, hvor vin lagret på træfad er blødere og fuldkropslige. 

Efter gæringen bliver den unge vin filtreret så gærresterne fjernes. Derefter skal vinen ældes. Den unge vin opbevares i en bestemt periode (uger, måneder, år) i tanke af rustfrit stål eller i træfade (store træfade, tønder). I løbet af denne tid ændres aromaen og, afhængigt af modningens længde, strukturen igen. Det er blevet yderst populært de senere år, at tilføje træ til vinen i stedet for at lade dem ligge på fade. Man tager simpelthen bare et bestemt antal træchips og lader vinen ælde sammen med dem. 

Til sidst bliver vinen klargjort og balanceret før den puttes på flaske.