Hvordan laver man rødvin?

Rødvin er i virkeligheden blot gæret frugtsaft. Hvis man lod druerne ligge uden indblanding, ville de automatisk blive alkoholholdige. Når druernes skaller sprækker, vil gærcellerne, der sidder på drueskallen, sætte gang i gæringsprocessen. 

Når en høst er slut det ene år (om efteråret), går vinplanterne i dvale. Henover vinteres ryddes op i markerne og opbindingssystemerne repareresm, hvis der er behov for det. I februar beskæres vinplanterne. Beskæringen foregår ved håndkraft og kræver en del mandskab alt efter vinmarkens størrelse. Den nye vækstsæson finder sted i foråret og her skal vinmarkerne tilses dagligt. Planterne vokser nu for alvor. Indimellem skæres ned på antalles af skud, så planterne har færre skud af bruge deres energi på. I Europa blomstrer planterne i maj. Henover sommeren holdes et vågent øje med markerne, da hård vind og skadedyr kan ødelægge årets høst. I september og oktober høstes druerne endeligt. 

Tidspunktet for hvornår høsten skal sættes i gang, afhænger især af druernes modenhed. Producenterne ser blandt andet på druernes sukkerindhold. I dag høstes de fleste druer med maskine, hvilket man både kan være for og imod. Høstmaskinen kan høste et stort område hurtigt, hvilket kan være en kæmpe fordel i forhold til vejret. På svært tilgængelige marker er håndkræft nødvendig og det gode ved menneskehånden er at den kan sortere med en anden kvalitet. 

De høstede druer sorteres i både hele klaser og nogle gange sorteres de helt ned til enkelte bær, inden de sendes videre i processen. På denne måde sikrer man at det kun er de rene og optimalt modne druer der kommer med. Dermed løftes kvaliteten især. 

I rødvinsproduktion knuses druerne som regel og udblødes, enten inden eller samtidig med, at gæringen sættes i gang. En rødvin får sin farve, smag, duft og tannin fra skallerne, kernerne og stilkene. Når en tilpas mængde er udtrukket presses det hele og mosten gæres dernæst færdig. Man kan gære på både høje temperaturer og lave temperaturer, alt efter hvilket udfald man ønsker. Høje temperaturer giver en voldsom og hurtig gæring, hvor lav temperatur giver det modsatte. Gæringen stopper automatisk når der ikke er mere sukker i druerne eller når alkoholprocenten er blevet så højt at gæren ikke virker mere. Vinen er 'tør' hvis gæringen får lov til at stoppe af sig selv. Hvis man ønsker en vin med mere sødme, kan man tilsætte svovl eller sænke temperaturen. 

Næste step på vejen er at lagre rødvinen. Mange rødvine lagres på egetræsfad i et stykke tid. Fadene er med til at tilføre aroma og ektra tanniner. Nye fade giver mere smag til vinen end gamle. Producenten afgør hvor lang tid en vin skal ligge på fad. Beslutningen tages ud fra viden om stil, kvalitet, pris og tradition. 

Mens vinen ligger på træfad kan vinproducenten vælge at lade den gennemgå det man kalder for en såkaldt malolaktisk gæring. Malolaktisk gæring er en nr. 2 gæringsprocess, som styres af en bestemt bakterie. Det er dog ikke en gæring, men en bakteriel stabilisation af vinen, hvor den transformere æblesyre til den mildere mælkesyre. Stort set alle rødvine undergår denne process, da vinen får et blødere smagsindtryk.