Vinbetegnelser
Hvad betyder Reserva?
En Spansk Reserva er et ekstra navn for kvalitetsvine, der bliver fremstillet i et af de beskyttede oprindelsesområder DO (Denominacion de Origen) eller DOCa (Denominacion de Origen Calificada) eller DOP (Denominacion de Origen Protegida). Reserva vine har undergået en længere aldringsproces end vinene uden Reserva-betegnelsen. De aldres i mindst 36 måneder, inklusiv mindst 12 måneder i træfade.
En Potugisisk Reserve er også et ekstra navn for kvalitetsvine, der bliver fremstillet i et af de beskyttede oprindelsesområder DOC (denominacao de Origem Controlada) eller DOP (Denominacao de Origem Protegida). Her har Reserva vinene også en længere aldringsperiode end vinene uden betegnelsen: Rødvine aldres mindst tre år, hvidvine mindst et år.
Der er også regulering for vinene i Syd America med betegnelsen Reserva. Disse refererer også til modningslængden eller til alkoholindholdet. I Chile står Reserva for vine med mindst 0,5 procent alkohol/volumen mere end det legale minimum. Andre kvalitetsniveauer baseret på dette er Reserva Especial (alkoholindhold på mindst 0,5 procent/volumen over det legale minimum og ældet i træfade). Reserva Privada (alkoholindhold på mindst 1 procent/volumen over det legale minimum og ældet i træfade). I Argentina bliver betegnelse Reserva tildelt vine alt efter hvor længe de modnes; Reserva røde vine skal modnes i mindst tolv måneder i vinkælderen, Reserva hvide og rosevine i mindst seks måneder. En rød Gran Reserva skal modnes i kælderen i mindst to år, en hvid og rosevin i mindst et år. Derudover defineres forholdet mellem mængden af druer og vin og de godkendte druesorter for argentinske reserver og granreserver.